Forfatterarkiv info@hijama.dk

Afinfo@hijama.dk

Smerter

Smerte er en følelse som alle mennesker kender. Det er en oplevelse af stærk, personlig og fysisk ubehag, som vi mærker for eksempel når vi får en fysisk skade eller som symptom på en fysisk sygdom. Smerte er ikke i sig selv en sygdom, men i stedet en livsvigtig advarselssignal.

Smerter kan være det første tegn på sygdom, eller de kan skyldes en skade. Smerter er fællesnævneren for de allerfleste gigtsygdomme – men der findes også mange mennesker, som har kroniske smerter, uden at man kan påvise en sygdom eller skade.

Kroniske smerter

Omkring hver 5. voksne i Danmark lever med smerter, der har varet mere end 6 måneder. Alt tyder på, at antallet vil stige i fremtiden. Den hyppigste årsag til kroniske smerter er sygdom i led, ryg og muskler.

Nogle mennesker har kroniske smerter i længere, men dog afgrænsede perioder. For andre skal ordet “kronisk” tages mere bogstaveligt, fordi der kan være tale om en meget langvarig, måske livslang tilstand. Kroniske smerter er mere komplekse end de akutte, og der findes ikke én bestemt behandling, der dækker dem alle.

Kroniske smerter har alvorlige følgevirkninger

Samtidig med at skulle stå ansigt til ansigt med smerten hver dag, står mange med den udfordring, at omverdenen ikke anerkender eller forstår deres smerter. Faktisk oplever hver 4. med gigt, at deres egen læge har svært ved at forstå deres smerter, og hver 5. føler sig isoleret, mens hver 3. med gigt skjuler deres smerter for omverdenen. Følgevirkninger af kronisk smerte kan bl.a. være arbejdsløshed, skilsmisse, depression og isolation.

Kroniske smerter går ud over arbejdet

Det kan være svært eller umuligt at passe et arbejde, når man har kroniske smerter. Det er en stor belastning for den enkelte, og det er dyrt for arbejdsgiverne. Lændesmerter er en af de hyppigste årsag til sygefravær. I Danmark har mennesker med lændesmerter årligt 5,5 mio. flere sygedage end dem uden lændesmerter. Lænderygsmerter koster 4,8 mia. kroner om året på grund af tabt produktion. Tilsvarende har mennesker med nakkesmerter årligt 4,5 mio. flere sygedage end dem uden nakkemerter. Nakkesmerter koster 2 mia. kroner om året på grund af tabt produktion.

Smerter skal tages alvorligt

Hjernen husker smerten

Vores hjerne og nervebaner ændrer sig gennem hele livet. Ikke alene skal de formidle smerter – de påvirkes også af dem.

Den nyeste forskning viser, at de smertesignaler, der til at begynde med tjente som en advarsel om en skade eller sygdom, kan fortsætte, selvom årsagen er forsvundet. Hjernen husker nemlig smerten, og den kan derfor fortsætte med at sende ”tomme” advarselssignaler. Det kaldes for hypersensibilisering – en slags overfølsomhedsreaktion eller forstyrrelse i nervesystemet.

Smerten kan også medføre, at vi bliver følsomme over for smerter andre steder i kroppen. Mange mennesker oplever, at deres kroniske smerter måske startede ét sted, men med tiden breder sig eller flytter sig til et andet sted i kroppen.

Så selvom din læge måske ikke kan finde en forklaring på, at du har ondt, er din smerte altså helt reel!

Behandling af kroniske smerter

Det er en stor belastning af leve med kroniske smerter, men der kan gøres noget ved det. Læs om, hvordan kroniske smerter kan behandles – og hvad der kan gøres for dig.

Hvis du lever med kroniske smerter, er det vigtigt, du ikke opgiver håbet om, at det kan blive bedre. Smerterne vil måske altid være et vilkår, men du kan få hjælp til at leve et godt liv, hvor smerterne ikke får lov til at tage styringen.

Målet med behandlingen er at lindre dine smerter så meget som muligt – f.eks. gennem en kombination af kosttilskud , eller medicin og andre behandlingsmetoder, der kan hjælpe dig til bedre at håndtere og leve med smerterne.

Nogle gode råd er for at komme af med smerten:

Afhold dig fra sodavand og syreholdig kost og animalske produkter.

Drik masser af  rent vand .

Tag en Stærk multivitamin

Tag 100 mikrogram D vitamin

Tag Gurkemeje kapsler fra biosym som virker mod smerter.

Tag Hyperikum hjælper også på smerter.

Tag Omega 3

Spis grønt og groft .og 80 %plantebaseret og 20 % fisk eller kylling.

Få lavet hijama cupping og akupunktur regelmæssig.

Gå nogle gange på skovture eller en tur i stranden så du kommer i kontakt med naturen.

Tænk positivt.

Dryk Kredsløbssport.

Vi er uddannet i phytoerapi, apiterapi, acunova , akupunktur og orthomolekylærmedicin , hijama cupping.

Kontakt os få at vi kan lave en behandlingsplan for dig : 71558155

Vi har over 10 års erfaring i at behandle smerter og kan helt sikkert hjælpe dig.

Kontakt os på 71558155.

Afinfo@hijama.dk

Motion holder blodpropper på afstand

Motion får dit blodtryk til at falde og reparerer karvæggen, så risikoen for åreforkalkning og en blodprop mindskes

000011048-red_0.jpg

Risikoen for en blodprop er mindre, når du træner regelmæssigtFoto: Niels Nyholm (arkiv)

2 x 15 minutter hver dag

Fem år. Så meget forlænger to daglige gåture, hvor du får pulsen lidt op i 15 minutter hver gang, dit liv. Det påviser hjertelæge dr. med. Peter Schnohr i Østerbro-undersøgelsen, der siden 1976 har fulgt næsten 20.000 beboere på Østerbro og Nørrebro.

Motion holder nemlig blodpropper på afstand. Peter Schnohr forklarer:
”Triglycerid-indholdet i blodet falder, når du dyrker motion. Triglycerider er et fedtstof, der virker som energidepot til musklerne, men det kan sætte sig fast i karvæggen. Når du løber en længere tur, halverer du indholdet af triglycerider i blodet, og først 48 timer efter løbeturen er det oppe igen. Så her er motion virkelig effektivt,” siger han.
”Samtidig bliver de små blodpladers evne til at klumpe sammen mindre. Så der er færre blodpropper i hjerte og hjerne hos folk, der motionerer jævnligt.”

Reparerer karvæggen

Der bliver ikke bare færre triglycerider i blodet, når du motionerer. Karvæggen bliver også mere fin og glat, så fedtstofferne ikke så let kan sætte sig fast. Er karvæggen sprukken, er der større risiko for blodpropper. Især sukkersygepatienter har ofte en lidt dårlig karvæg.

Lavere blodtryk = undgå hjerneblødning

Når du dyrker motion regelmæssigt, falder dit blodtryk.
”Hver gang blodtrykket falder 10 mm, mindskes risikoen for en hjerneblødning eller blodprop i hjernen med 40 procent. Blodtrykket er hamrende vigtigt, men vi respekterer det ikke så meget her i Danmark. Det kommer vi til,” spår Peter Schnohr.

Blodet bliver desuden tyndere, og så kan det lettere rulle igennem de småbitte blodkar uden at danne propper.

Hvilepulsen falder

Jo lavere gennemsnitspuls, du har, jo længere lever du. Forskerne ved ikke helt hvorfor. I gamle dage sagde man, at man kun havde et vist antal hjerteslag til rådighed, og så døde man.
Motion får hvilepulsen til at falde.

”Folk med gennemsnitspuls på 60, 70, 80 og 90 har tydeligt forskellig levelængde. Jeg tror, årsagen er, at hjertet ved en lavere puls bedre kan fylde sig helt og tømme sig, så nyttevirkningen forbedres. Men det er ikke bevist,” siger Peter Schnohr. ”Du kører simpelthen længere på benzinen, når du har lavere puls.”

Hjertepatienter skal også træne

Hjertepatienter er ofte bange for at udsætte hjertet for belastning ved træning, men det skal de ikke være, påpeger Peter Schnohr. Det kan godt betale sig at gå i gang. Man skal dog begynde langsomt, gerne med daglige spadsereture på 15 til 30 minutter. Efterhånden sættes tempoet op til raske traveture. Det giver god motion.
På den måde forbedres hjerte og kredsløb, og risikoen for hjerteproblemer mindskes betydeligt. Desuden øges levelængden.

Under almindelig træning opstår der sjældent hjerteproblemer. Men deltager man i konkurrencer, kan risikoen øges betydeligt. Derfor frarådes hjertepatienter at konkurrere.Jonna Toft, journalist

Afinfo@hijama.dk

Fordelene ved at drikke granatæble juice

Flere nylige undersøgelser har vist betydelige potentielle sundhedsmæssige fordele fra at drikke granatæble juice.

11 Sundhedsmæssige fordele af granatæble juice

1. Brystkræft
Undersøgelser i Israel viser, at granatæble juice ødelægger brystkræftceller mens raske celler alene. Det kan også forhindre brystcancerceller fra formning.

2.Lungekræft
Undersøgelser i mus viser, at granatæble juice kan hæmme udviklingen af lungekræft.

3. Det bremset væksten af prostatakræft hos mus.

4. Holder PSA niveauer Stald
I en undersøgelse af 50 mænd, der havde gennemgået behandling for prostatakræft, 8 granatæble juice om dagen holdt PSA niveauer stabil, hvilket reducerer behovet for yderligere behandling, såsom kemoterapi eller hormonbehandling.

5. Beskytter Neonatal Brain
Undersøgelser viser, at mødres forbrug af granatæble juice kan beskytte den neonatale hjerne mod skader efter skade.

6. Forebyggelse af slidgigt
Adskillige undersøgelser viser, at granatæble juice kan forhindre brusk forringelse.

7. Beskytter arterierne
Det forhindrer plak opbygning i arterierne, og kan vende tidligere plaque oprustning.

8. Alzheimers sygdom Forebyggelse
Det kan forhindre og forsinke Alzheimers sygdom. I en undersøgelse blev mus avlet til at udvikle Alzheimers sygdom givet granatæble juice. De akkumulerede betydeligt mindre amyloid plak end kontrol mus, og de udførte mentale opgaver bedre.

9. sænker kolesterol
Det sænker LDL (dårlig kolesterol) og hæver HDL (gode kolesterol).

10. Sænker blodtryk
En undersøgelse viste, at drikke 1,7 af granatæble juice om dagen sænkede det systoliske blodtryk med så meget som 5 procent.

11. Dental
Forskning tyder på, at drikke granatæble juice kan være en naturlig måde at forebygge plak.

Andre sundhedsmæssige fordele – Gran

“Granatæble er blevet udråbt som en superfruit grund af sine fantastiske sundhedsmæssige egenskaber. Dette skyldes, at Granatæbler er rige på kalium, folinsyre, Vitamin (rig på C-vitamin) og antioxidanter kaldet polyfenoler (nogle undersøgelser tyder på, at de indeholder 3 gange flere antioxidanter end rødvin eller grøn te).

Antioxidanter er kemiske stoffer, som hjælper i forebyggelsen af cellulær skade (siges at være en fælles vej for kræft, hjerteproblemer, aldring, og en lang række sygdomme), og er den vigtigste årsag til den store besættelse.

Megen forskning er blevet gjort for at vise, at Granatæbler kan være i stand til at reducere blodtryk, LDL-kolesterol opbygge og endda bremse prostatakræft.

100% ren granatæble juice

Der er tre henvisninger til Granatæble i Koranen under navnet Rumman (dens Koran navn).

“Vi frembringe grønne blad fra, som vi frembringe tykke klynger korn, og fra den dato palme, fra pollen deraf foråret vedhæng klaser, og (Vi bringer frem) haver druer og oliven og granatæble, ens og i modsætning til “. [Surah VI Vers 99]

“Hvori er frugt, dato palme og granatæble er det, de favoriserer af din Herre, at I fornægte?” [Surah LV, Vers 68]

Der er også en række af hadith “Granatæble

“Der er ikke et granatæble, som ikke har et pip fra en af granatæble af Garden (af Janna) i den.” [Abu Nu’aim]

“Granatæble og dens skorpe styrke fordøjelsen (maven).”
[Berettet Ali (radhiyallahu anhu), Abu Nuaim, Al-Jozi]

Et pip af Janna – Fordele ved granatæble juice

Nogle undersøgelser har også vurderet antioxidant karakter af granatæble saft og dens anvendelighed i bekæmpelsen af visse former for kræft.

Granatæble saft er tentativt vist sig at reducere forekomsten af brystkræft og hudkræft. Det er også blevet testet og har vist at bremse væksten af prostatakræft i mus.

En anden interessant undersøgelse har evalueret granatæble saft og slidgigt. Granatæble saft tendens til at fungere som en hæmmer af enzymer, der er ansvarlige for skadelige brusk.

Disse undersøgelser anvendte ekstrakt af granatæble direkte på beskadiget brusk. Mere forskning ville have til at undersøge en årsagssammenhæng mellem indtagelse af granatæble saft og reduktion i brusk forringelse.

Vitaminer, mineraler og mikronæringsstoffer i Granatæbler

Granatæble juice indeholder

Ligesom mange frugter, granatæble leverer en sund dosis af vitamin C. I modsætning til andre, det indeholder også vitamin B5, B9 og K. Kalium og zink øverst på listen over vitale mineraler, granatæbler og Granatæble juice

Granatæbler er en af de få frugter, hvis saft er lige så gavnligt som dets frugter og frø? Det er fordi skrællen, som du ikke kan spise, indeholder flest antioxidanter, og de bliver frigivet i overflod, når frugten er presset til presning af saft.
• de er en af de eneste frugter, der kan holde din hud ser ung og rynke gratis, hvis du spiser dem regelmæssigt? Hvem ønsker ikke at se yngre og nyde glat smuk hud, især i de gyldne år? Alle vil synes, du er ti år yngre end du virkelig er, og du behøver ikke at bekymre dig om at ty til usikre produkter for din hud.

Afinfo@hijama.dk

Fordelene ved optimal testeron nivue

8 råd til at øge dit testosteron-niveau
klogkost.dk | November 1

Produktionen af det mandlige kønshormon testosteron bliver mindre med alderen, og det kan medføre fedme, mindre muskel- og knoglemasse, færre røde blodlegemer, hjertekarproblemer, mindre sexlyst samt dårligere humør og hukommelse.

Puha, siger du nok, mens du overvejer om du skulle gå ned til lægen og få et skud testosteron.

Og jo, det er en god ide at gå til lægen, hvis du har nogle af de ovenstående problemer, men før du siger ja til et testosteron-tilskud, skulle du måske se om du kan spise dig til et højere testosteron-niveau.

For udover at overvægt, stress, dårlig kondition, inaktivitet og søvnmangel kan medføre lavere testosteron-niveauer, så kan din kost også påvirke din krops produktion af hormonet.

Testosteron produceres i testiklerne, hvor Leydig celler omdanner kolesterol til testosteron, der sendes rundt i kroppen via blodbanerne, hvor det har indflydelse på mange af din krops funktioner.

Kun to-tre procent af den producerede testosteron er fri og kan derfor flyde ind i celler og aktivere receptorer, der påvirker vores krop og sind.

Hovedparten (50-70 procent) af testosteronen bindes til et protein kaldet SHBG (Seksualhormonbindende globulin), hvor hormonet er inaktivt i forhold til muskelopbygning og humør-regulering.

En mindre del af testosteronen bindes til et andet protein kaldet Albumin, som dog mere skal opfattes som et transport-protein, hvor testosteronen kan stå af, hvor der er brug for det.

Når mænd bliver omkring 45 år stiger SHBG-niveaet dramatisk (ca. 40 procent) og inaktiverer dermed større mængder testosteron, hvilket bla. medfører større fedtprocent og måske også er årsagen til mindre sexlyst.

En metode til at booste testosteron-niveauets effektivitet er derfor bl.a. at øge mængden af såkaldt biotilgængeligt (det albumin-bundne og frie) testosteron ved at reducere det SHBG-bundne testosteron.

Men allerede tidligere i forløbet er det muligt at påvirke produktionen af testosteron.

Processen begynder når hypofysen bliver påvriket af et hormon, der signalerer at din krop er i testosteron-underskud, hvorefter den begynder at producere to hormoner: 1) follikelstimulerende hormon (FSH) og 2) luteinzing hormon (LH). De to hormoner bliver med blodet bragt ned til testiklerne, hvor FSH starter sædproduktionen og LH stimulerer leydig-cellerne til at producere testosteron.

1. Østers
Østers har i århundreder været forbundet med en højere libido, men de videnskabelige beviser er mildest talt tvivlsomme. Til gengæld har østers et højt indhold af zink, der har betydning for testosteron-produktionen.

Et normalt zink-niveau forhindrer, at enzymet aromatase, der blandt andet omdanner testosteron til østrogen, bliver for aktivt. Hvis det er overaktivt omdanner det mere testosteron end det burde til østrogen.

Derudover regulerer zink det follikelstimulerende hormon og luteinzing-hormonet, der i hypofysen får din krop til at øge testosteronproduktionen.

Zink forbedrer også andre forskellige mekanismer, blandt andet omdanner det androstendion hurtigere til testosteron i forbindelse med højintens træning. Androstendion er en mellemstation på vejen fra kolesterol til testosteron.

2. Olivenolie
Leydigcellerne producerer som sagt testosteron af kolesterol. Og et argentinsk studie viser at kokosolie og olivenolie tilsyneladende hjælper cellerne til at absorbere mere kolesterol. Cellerne bliver bedre i stand til at udtrække kolesterol fra ester, der er et kemisk stof, som kolesterolet er bundet til. Jo mere af det frie kolesterol Leydig-cellerne har adgang til, jo hurtigere går testosteron-produktion.

3. Druer
En klase røde druer hver dag har vist sig både at øge testosteron-niveauet og forbedre din sæds evne til at svømme – som er mest relevant, hvis du ønsker at få børn. Røde vindruers skind indeholder resveratrol, der er en antioxidant, der også findes i rødvin og chokolade i mindre mængder.

4. Torskerogn
Du skal måske ikke spise torskerogn lige før en date, men indholdet af D-vitamin i rognen kan højne testosteron-niveauet med op til 90 procent. Ifølge et studie fra Graz Medicinske Universitet i 2010 er der en omvendt sammenhæng mellem et højt D-vitamin indhold i blodet og et lavt niveau af SHBG (Sex Hormone-Binding Globulin). Hvis du ikke er vild med torskerogn, så skal du overveje at vælge magre fisk med et lavt omega-3 indhold.

Omega-3 er godt for dit hjerte, men ikke nødvendigvis for dit testosteron-niveau. Der er i hvert fald modsatrettede studier af effekten af at spise omega-3 fedtsyrer. Mens nogle studier konstaterer at de ikke påvirker testosteron-niveauet fandt et japansk studie fra 2000, hvor forskere gennemgik forskellige typer fedts indflydelse på testosteron-niveauet, at omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA havde en negativ indflydelse, mens ingen andre fedttyper havde nogen signifikant betydning.

Men til gengæld hindrer omega-3 fedtsyrerne i fede fisk som tun og laks insulinresistens, der har vist sig at være forbundet med et lavt testosteron-niveau. Muligvis er det dog det lave testosteron-niveau, der er skyld i insulin-resistensen.

Fedt er især afgørende for testosteron-produktionen i forbindelse med hård muskeltræning, så hvis du bare sørger for at overholde anbefalingen om at spise fisk to gange om ugen, så er du på sikker grund.

5. Granatæbler
Et studie fra Queen Margaret University i Edinburgh viste at granatæblejuice øger spyttets testosteronniveau med gennemsnitligt 24 procent og forbedrer humør og velvære hos både raske mænd og kvinder.

Et studie offentliggjort i International Journal of Impotence Research i 2007 viste, at 47% af 53 mænd med potensproblemer fandt deres tilstand forbedret efter et dagligt antioxidant-fyldt glas granatæblejuice.

6. Oksekød
Alverdens bodybuildere sværger på, at rødt kød har effekt på opbygning af deres muskelmasse, men faktisk er der kun få nyere forsøg, der klart beviser en markant sammenhæng mellem stigninger i indtagelse af rødt kød og testosteron-niveauet. Stigningerne er der, men berettiger måske ikke til at spise et halvt kilo oksekød hver dag.

Et dansk forsøg fra August Krogh Instituttet i 1992 viste ikke store forskelle mellem en kødrig diæt kontra en vegansk diæt. Forskerne konkluderer:

6 uger på en lacto-ovo vegetarisk kost forårsagede et mindre fald i det samlede testosteron-niveasu og ingen væsentlige ændringer i den fysiske præstation hos mandlige udholdenhedsatleter sammenlignet med 6 uger på en blandet kødrig kost. En lacto-ovo vegetarisk kost indebærer dog at det er tilladt at spise mælkeprodukter og ikke mindstæg, der også menes at øge testosteron-niveauet.

Udover et højt proteinindhold er oksekød en væsentlig kilde til zink, der er vigtig for produktionen af testosteron. Og selv om du ikke skal spise for meget mættet fedt, er en smule nødvendigt for at producere testosteron. Så et par røde bøffer om ugen kan bidrage til testosteron-produktionen – og måske nogle større muskler.

7. Broccoli
Et forhøjet østrogenniveau fører til fedtophobning og kan forstyrre muskelvækst. Broccoli, kål og rosenkål indeholder høje niveauer af indol-3-carbinol, som efterligner og konkurrerer med kvindelige østrogener om at påvirke kroppen. Indol-3-carbinol optager så at sige pladsen, så østrogener ikke kan komme til. I et klinisk studie, næsten halverede indol-3-carbinol det kvindelige hormon østradiol hos mænd.

8. Æg
Æg har et højt indhold af kolesterol pg hører også til i den øverste halvdel over zink-indhold. Dertil kommer et højt protein-indhold. Kolesterol og zink findes nærmest kun i æggeblommen, der også indeholder ca. en halv gang mere protein end æggehviden. Undersøgelser har vist at kolesterol-indholdet i æg ikke forhøjer det dårlige kolesterol-indhold i blodet og at det ikke ændrer på hjertekar-sundheden.

Www.hijama.dk

Afinfo@hijama.dk

Cupping terapi historie

Cuppingterapi er blevet brugt i Kina og mange afrikanske lande i flere tusinde år. Først blev det anvendt ved hjælp af kvæghorn og blev derfor kaldt ‘hornterapi’. Behandleren  brugte munden til fysisk at suge luften ud af hornet så der kunne dannes en vakkum effekt.

fra et hul øverst på hornet, hvilket skaber negativ suge inde i hornet. Med introduktionen af ​​bambus, fajance og senere blev der brugt   glaskopper hvor man brugte ild for at suge  luften ud og danne en vakum effekt.

Denne metode bruges stadig i nogle udviklingslande .

De tidligste skriftlige beviser viser at de gamle egyptere helt 8000 år tilbage  brugte cupping terapi ex har man fundet beviser fra ældgammel medicin bog Ebers papyrus (1550 B.C.) også kinesiske læger brugte cuping terapi . Cupping-praksis var dog ikke begrænset til disse to kulturer. Mange civilisationer adopterede cupping- terapi som en del af deres ‘interne’ medicin og senere integreret cupping praksis som en del af deres almindelige medicin.

Lægernes fader som man kalder hippokrates brugte hijama cupping til sine klienter og han mente at det var en kur til næsten alle sygdomme.

Hippokrates og Galen var stærke fortalere og brugere af  cupping terapi . Galen fordømte engang Erasistratus, en bemærket læge i Alexandria, for ikke at have brugt cupping terapi. Herodotus, en berømt græsk historiker og læge, skrev i 413 f.Kr.

Profeten Muhammed (s.aw.) Sagde også ” uden tvivl det bedste i kan blive behandlet med er hijama cupping”.

En afrikansk medicin mand eller shaman anvender teknikken

cuppingterapi til en patient ved hjælp af dyrehorn.

De meget tidlige rødder af Cupping.

Forhistoriske mennesker begyndte deres forsøg på at heles ved at følge deres naturlige impulser og brugte enkle teknikker såsom gnidninghuden, blæser på betændte områder og oral sugning, som var den gamle forløber for brug af instrumenter designet til opgaven.

Oral sugning – fjernelse af stikk og andre skadelige indtrængen fra kroppen, som, hvis den ikke efterlades, kunne have drastiske følger.

Kan du huske, som et barn, der sugede din finger eller tommelfinger efter, at det var blevet ramt eller fastklemt i en dør for at hjælpe med at lindre smerten?

Denne enkle handling er også en form for cupping, der er påføring af vakuum på hudoverfladen for en terapeutisk virkning.

Grundlæggeren af ​​dagens Royal Free og Royal Marsden Hospitaler i London, kirurg William Marsden (1796-1867), inplementeret også cupping terapi  i hans Royal Free Hospital i Gray’s Inn Road, London, i 1830’erne. Da Dr. Marsden besluttede at åbne et hospitalog frit behandle de fattige, han rekrutterede kirurger og læger, der bidrog deres tid gratis med undtagelse af en betalt cupping.

Vi kan konkludere, at cupping terapi blev brugt i vestlige hospitaler fra meget tidlige tider, og at det blev udført af højtuddannede læger og kirurger.

I den moderne tid vi lever i bruger professionelle sportsudøver cupping terapi rigtig meget , og det er fordi cupping terapi har en afslappende effekt, løsner muskelspændinger meget hurtigt og restiture musklerne lynhurtig , så er du en sporstmand? så går du glip af noget der kunne hjælpe dig rigtig meget, hvis du endu ikke bruger det.

Fordelene ved Cupping

Hud

Forøgelse af blodcirkulationen, en stigning i hudtemperatur, fremme af hudmetabolismen i hudvævet, bedre funktionaf sved og talgkirtler. Styrker hudens fornyelsesevne og dens modstand mod forskellige skadelige tilstande.Fjerner overskydende væske og toksiner.

Muskler

Udvidelsen af ​​blodkarene i musklerne, der har en bemærkelsesværdig effekt på smertefulde muskler, fjerner overbelastet blod og fremmer også strømmen af ​​lymfe.

Knogler

Kronisk ledreumatisme reagerer meget positivt på cupping-terapi der øger blodgennemstrømningen i leddet, aktiviteten og

udskillelse af synoviale væsker. Cupping  hjælper med til at justere og afbalancere ledbånd og knogler.

Fordøjelsessystemet

Bemærkelsesværdige effekter på fordøjelsesorganerne – mave, milt og tarme. Trækkraft fra lavt tryk på mavenstimulerer indersiden af ​​organerne, deres peristaltiske bevægelse og udskillelse af fordøjelsesvæsker. Disse organer påvirkes gunstigt, selv under behandlingen af ​​ryggen ved hjælp af stimulering af rygmarvene. Denne terapi styrker ogsåmusklerne i åndedrætsorganerne.

Cupping-terapi er velegnet til behandling af smerter, inflammatoriske tilstande, fordøjelsessygdomme, kredsløb og åndedrætsorganer, nogle hudtilstande f.eks. koger og eksem, muskelsvaghed, højt blodtryk, sportsskader, følelsesmæssige forhold, almindelige forkølelser og kosmetiske formål såsom behandling af cellulite og god under vægttabsprogrammer.

Nervesystem

Balancerer det centrale nervesystem og det perifere nervesystem.

Denne terapi kan have indflydelse på blodsammensætningen: forøgelse af røde og hvide blodlegemer og ændring af surt blod til alkalisk

eller neutral. Dette fører til oprensning af blod.

Hvad man kan forvente ved en behandling

Det primære mål med cupping-terapi er at bevæge blod og Qi (livskraft) og eliminere stagnation af enhver art fra kroppen.

For at opnå dette er der 10 forskellige koppemetoder. Jeg bruger engangs plastik kopper i forskellige størrelser og former.

Jeg bruger tørkopningsteknikken ved hjælp af olie eller honning til Moving Cupping-rutinen.

Styrken af ​​suget, der blev brugt ved den første behandling, er meget let, klienten oplever en varm, trækkende eller strækende fornemmelse på huden uden smerter. Når cupping udføres for første gang vil der være en let rødme eller et ringmærke forårsaget af kanten af ​​koppen på behandlingsstedet. Ringen eller cupping-mærket forsvinder på få dage.

Afinfo@hijama.dk

Diabetikere har komplicerede mangler på vitaminer og Q10

Diabetes breder sig som en verdensomspændende epidemi, og selvom regeringer, læger og sundhedsmyndigheder har gjort ihærdige forsøg på at knække kurven, er det ikke lykkedes. Tværtimod. Diabetes behandles i dag med en række forskellige medikamenter. Men de fjerner ikke årsagen til sygdommen, som rammer stort set alle organsystemer. Derfor har diabetespatienter en dårligere livskvalitet, og de lever i kortere tid end raske. Det viser sig desuden, at udbredte mangler på B12-vitamin og D-vitamin er forbundet med diabetisk neuropati, som er en alvorlig komplikation. Det fremgår af en dansk Ph.d. afhandling. Kolesterolsænkende medicin, statiner, er samtidig forbundet med lavere niveauer af Q10, som har betydning for cellernes energiomsætning, hjertet og kredsløbet.

På verdensplan er 415 millioner mennesker ramt af diabetes, og det forventes, at antallet vil stige til 642 millioner sygdomsramte i år 2040. Endnu flere har forstadier som insulinresistens og metabolisk syndrom uden at vide det. Diabetes rammer de fleste organsystemer, hvor skader på hjertet, øjne, nyrer og blodkar er en direkte årsag til den dårlige livskvalitet, den kortere levetid og de svimlende omkostninger.
Diabetisk neuropati skyldes inflammation og skader på nervesystemet, der regulerer hjertekarfunktionen. Hyppigst rammer skaderne nerverne og kredsløbet i fødder og ben, hvor det kan være nødvendigt med amputationer. Kontrol af vandladning, afføring og seksuel funktion kan også blive påvirket.
Diabetisk neuropati, der kommer snigende, bliver ofte overset, da symptomerne først optræder i meget sene stadier af sygdommen. Diabetisk neuropati er i det hele taget forbundet med en øget risiko for sygelighed og død forårsaget af kredsløbssvigt og andre årsager.

Diabetisk neuropati, der er forbundet med øget sygelighed, amputationer og tidlig død, kaldes også for diabetisk kardiovaskulær autonom neuropati (KAN).

Diabetisk neuropati kan forebygges i de tidlige stadier

Det vides, at rygning, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk er risikofaktorer for diabetisk neuropati. Det antages, at mellem 20-60 procent af alle patienter med diabetes lider af komplikationen. I de sene stadier er diabetisk neuropati irreversibel. Der er altså intet, der kan bremse komplikationen. Men det har vist sig, at diabetisk neuropati er reversibel i de tidlige stadier, og at det er muligt at bremse udviklingen. Derfor er det vigtigt at udforske potentielle risikofaktorer og se nærmere på, om komplikationen kan forebygges.

Mangel på B12-vitamin og D-vitamin er forbundet med diabetisk neuropati

I følge en Ph.D. afhandling, som er udført af den danske læge Christian Stevns Hansen, er lave niveauer i blodet af B12-vitamin og D-vitamin forbundet med en øget risiko for diabetisk neuropati.
B12-vitamin er en vigtig byggesten i dannelsen af celler og DNA. B12-vitamin har desuden betydning for nervesystemet, energiniveauet og bloddannelsen.
Det viser sig, at patienter med diabetes type-2 har en øget risiko for at mangle B12-vitamin. Det skyldes, at patienterne medicineres med metformin, som hæmme optagelsen af vitaminet.
Sammenhængen mellem B12-vitamin og diabetisk neuropati blev belyst hos 469 patienter med diabetes type-2 på et diabetesbehandlingscenter. Resultaterne afslørede en signifikant og lineær sammenhæng mellem niveauet af B12-vitamin og diabetisk neuropati samt flere mål for nervefunktionen i hjertet. Mangel på B12-vitamin var med andre ord forbundet med en dårligere nervefunktion.
Niveauet af D-vitamin i blodet er også forbundet med en øget risiko for at udvikle diabetisk neuropati. I denne forbindelse har D-vitaminet blandt andet betydning for regulering af gener og inflammationer. Christian Stevns Hansen og hans forskerteam undersøgte 113 patienter med type 1 og type 2 diabetes. Det viste sig, at sammenhængen havde en omvendt U-form. Det vil sige, at for høje og for lave niveauer af D-vitamin var forbundet med en dårlig nervefunktion.
Anden forskning viser, at diabetikere har svært ved at udnytte D-vitamin, og at der er brug for magnesium, så forstadier fra sol, kost og tilskud kan aktiveres.

  • Mange diabetikere mangler B12-vitamin, fordi de medicineres med metformin
  • Diabetikere har svært ved at opretholde niveauet af D-vitamin i kroppen – dels på grund af dårlig nyrefunktion, og dels fordi mange er overvægtige

Nye perspektiver i forebyggelse og behandling af diabetisk neuropati

I følge Christian Stevns Hansens Ph.d. afhandling kan der være et nyt potentiale for at behandle diabetisk neuropati med billige og bivirkningsfrie vitamintilskud. Der er dog brug for nye studier for at undersøge dette potentiale. Hvis studierne falder heldigt ud, kan det blive starten på, at man undersøger og behandler for mangel på B12-vitamin og D-vitamin hos diabetespatienter. Det vil ikke alene gavne den enkelte patient, men også samfundet som helhed.
Et tidligere amerikansk studie viser desuden, at folk med et højere indhold af D-vitamin i blodet har langt mindre risiko for at udvikle type 2-diabetes og forstadiet metabolisk syndrom, som er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol.
Da type 2-diabetes er mange år om at udvikle sig, kan det derfor svare sig at få nok D-vitamin gennem hele livet. I henhold til andre studier er det dog ikke muligt at opnå de høje niveauer af D-vitamin i blodet, hvis man ikke får tilstrækkelig sommersol og stærke tilskud i vinterhalvåret.
På nuværende tidspunkt er det under alle omstændigheder muligt at få målt niveauerne af B12-vitamin og D-vitamin i blodet hos lægen for at sikre de optimale værdier. Det kan den enkelte diabetespatient jo sagtes gøre for at understøtte nervesystemet og kredsløbet.

  • Tilskud med B12-vitamin optages bedre som sugetabletter.
  • Da D-vitamin er fedtopløseligt, får vi den bedste optagelse i kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie.

Diabetes, kolesterolsænkende medicin og Q10

Diabetes og forstadiet metabolisk syndrom er som nævnt forbundet med forhøjet kolesterol. Tilstanden behandles med kolesterolsænkende medicin kaldet statiner, og de virker ved at blokere for et leverenzym (HMG-CoA), som vi også bruger til at danne co-enzymet Q10. Det betyder med andre ord, at statiner også hæmmer egenproduktionen af Q10, som indgår i alle cellers energiomsætning, og som er en enestående antioxidant. Den hæmmede egenproduktion af Q10 går især ud over de organer, som har et stort energibehov, herunder hjertet, musklerne og nervecellerne. Derfor er de udbredte bivirkninger af statiner typisk træthed, koncentrationsbesvær, muskelsmerter og følelsen af at være gammel fysisk og psykisk. På sigt kan der også tilstøde andre bivirkninger, da mangel på Q10 som en enestående antioxidant øger risikoen for oxidativ stress. Ved oxidativ stress er der en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. Diabetes øger i sig selv risikoen for oxidativ stress, som er et særligt stort problem ved diabetisk neuropati.
Ifølge en større oversigtsartikel, som tidligere er omtalt på denne hjemmeside, har tilskud med 100 mg Q10 i tre måneder signifikant reduceret de involverede inflammationer ved diabetisk neuropati.
I en anden undersøgelse har tilskud med 200 mg Q10 daglig i tre måneder reduceret oxidativ stress og derved reduceret risikoen for komplikationer som åreforkalkning og hjertekarsygdomme.
Det viser sig desuden, at brugen af statiner (især simvastatin) giver en øget risiko for at udvikle diabetes 2 med 10-40 procent.
Det er derfor et paradoks, at statiner øger risikoen for diabetes, der i sig selv øger risikoen for åreforkalkning og hjertesvigt.

Da vi har svært ved at optage og udnytte Q10, kan det svare sig at vælge tilskud, hvor der er dokumentation på en høj kvalitet.

Referencer:

Christian Stevns Hansen. Almindelige vitaminer og mineraler er forbundne med alvorlige komplikationer hos diabetes patienter. Formidling af Ph.d. afhandlingen: Exploring new risk markers for diabetic cadiovascular autnomic neuropathy.

Scott LaFee. Vitamin D Deficiency Linked to Greater Risk of Diabetes. UC San Diego Health. April 2018

Plasma 25-hydroxyvitamin concentration and risk of type 2 diabetes and pre-diabetes. 12-year cohort study. PLoS One 2018

Eneida Boteon Schmitt et al. Vitamin D deficiency is associated with metabolic syndrome in postmenopausal women. Maturitas 2018

Qi Dai el al. Abstract CT093: Bimodal relationship between magnesium supplementation and vitamin D status and metabolism: Results from randomized trial. Cancer Research July 2018

Anne Marie Uwitonze, Mohammed S Razzaque. Role of magnesium in Vitamin D Activation and Function. The Journal of the American Osteopatic Association. 2018

David Mantle and Iain Hargreaves. Coenzyme Q10 and Degenerative Disorders Affecting Longevity: An Overview. Antioxidants (Basel) Published online 2019 Feb

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/neurologi/tilstande-og-sygdomme/neuropatier/diabetisk-neuropati/

Afinfo@hijama.dk

Gurkemeje optimerer humør og hukommelse

Gurkemeje optimerer humør og hukommelse. Det viser et nyt studie. Gurkemeje indeholder det fantastiske stof curcurmin. Det er curcurmin, der giver karry og gurkemeje deres gule farve, og vi har i mange år vidst, at et dagligt indtag af curcurmin har stor og gavnlig antiinflammatorisk effekt i kroppen. Nu viser et helt nyt studie fra UCLA, offentliggjort i American Journal of Geriatric Psychiatry, at indtag af curcurmin også kan fremme såvel hukommelse som humør.
Studiet, der var et dobbelt blind, placebo kontrolleret studie, omfattede 40 voksne i alderen 50-90 år, alle med let hukommelssvigt. Deltagerne indtog enten 90 mg curcurmin eller placebo i en periode på 18 måneder. Deltagerne blev checket hver 6. måned og PET scannet efter 18 måneder. De deltagere, der indtog curcurmin, oplevede en markant bedring i deres hukommelse, svarende til en 28% hukommelsesforbedring, som de deltagere, der indtog placebo, ikke oplevede. Deltagerne i curcurmingruppen havde også langt mindre amyloid plakdannelse i hjernen i forhold til dem, der indtog placebo. Som en ekstra bonus følte curcurmindeltagerne også, at curcurminet havde positiv indflydelse på deres humør.
Fire af deltagerne tålte ikke curcurminen og fik mavesmerter.

For effektivt at opnå inflammationsreduktion skal der ofte store mængder curcurmin til, og derfor kan det være vanskeligt at spise sig til tilstrækkelige mængder ved at spise selve gurkemejeroden. Det menes, at andelen af curcurmin i gurkemejeroden er cirka 10%, men det kan variere afhængig af sort, og hvor den er dyrket. Det er fint at supplere maden, smoothien eller juicen med frisk gurkemejerod, men skal du opnå resultater, enten i forhold til bedring af gigtsmerter, hukommelse eller reducering af andre former for inflammation, så skal der et højkvalitetskosttilskud til med et højt indhold af aktivt curcurmin.

Det er også væsentligt at holde sig for øje, at curcurmin og dermed også gurkemeje skal varmes op for at curcurmins antiinflammatoriske og hukommelsesfremmende egenskaber aktiveres. Det vil sige, at gurkemejen skal svitses på panden, koges med risene eller bages med bollerne for at curcurminen aktiveres og dæmper inflammation etc. Sort peber kan have samme effekt, så anvender du gurkemeje som shot, i gurkemejedrik (Golden milk) eller i en smoothie, så tilsæt lidt friskkværnet sort peber, så aktiverer det også curcurminen.

Kilde: http://newsroom.ucla.edu/releases/curcumin-improves-memory-and-mood-new-ucla-study-says

Afinfo@hijama.dk

Lev antiinflammatorisk

Et studie, offentliggjort i tidsskriftet Cancer prevention Research, viser, at der findes særligt to metoder, der effektivt kan hjælpe dig til at leve antiinflammatorisk. Du kan nedbringe inflammation i kroppens væv ved at sikre, at du har tilstrækkeligt høje D3 vitamin niveauer og ikke vejer for meget. Studiet blev foretaget blandt en gruppe postmenopausale kvinder og viste, at tilførsel af D3 vitamin til de kvinder, der lå lavt, samt vægttab på blot 5-10% var tilstrækkeligt til at sænke kroppens inflammationsdannelse effektivt.

Udover disse to effektive metoder til nedbringelse af inflammation, nemlig  tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer i kroppen samt vægttab, så kan dit valg af fødevarer også påvirke kroppens inflammationsgrad. Ved at undgå inflammationsfremmende fødevarer som eksempelvis sukker, rødt kød, kødpålæg, mælkeprodukter og dårlige fedtstoffer og i stedet spise inflammationsdæmpende fødevarer som eksempelvis masser af grønsager, ingefær, gurkemeje og omega 3 fedtsyrer af høj kvalitet, så har du en række effektive værktøjer til regulation af kroppens inflammationsniveauer.

Høje inflammationsniveauer indgår i udviklingen af stort set alle velfærdssygdomme, og det har betydning at vide, at du selv kan påvirke graden af inflammation i kroppen. Der kan ligge store sundhedsfordele i at leve og spise antiinflammatorisk. Du kan eksempelvis:

  1. Sikre, at dine D3 vitaminniveauer ligger på 100 nmol/l året rundt
  2. Gøre en positiv indsats ifht dine inflammationsniveauer, vægt og signallering i kroppens indre ved blot at sænke din fedt% og hæve din muskelmasse via mere motion
  3. stabilisere dine blodsukkerniveauerne ved at spise en halv tallerken grønsager, gode fedtstoffer og kvalitetsproteiner til hvert af dagens tre måltider og reducere indtaget af sukker, alkohol og glutenholdige fibre fra brød og pasta med mere.
  4. ved at inkludere sunde fedtstoffer til hvert eneste måltid og undgå raffinerede og stærkt forarbejdede olier som fx. solsikkeolie, majsolie eller vindruekerneolie etc. Et højt indtag af sådanne omega 6 olier kan fremme inflammation i kroppens væv
  5. Ved engang imellem at praktisere let faste, hvor du i en dag eller to kun indtager flydende mad som grønsagssmoothies og supper
  6. Ved at motionere mere, gå gerne 10,000 skridt hver dag
  7. Ved at tilsætte masser af ingefær, gurkemeje, hvidløg, krydderurter, grønsager og kål til din mad

Du kan læse meget mere om antiinflammatoriske tiltag via links herunder.

Kilde: Cancer prev Res (Phila); 2015, July;8(7): 628-35

Afinfo@hijama.dk

Antioxidanter og frie radikaler?

 

bær_3

 

 

Antioxidanter og frie radikaler
Frie radikaler er kemisk ustabile molekyler. De vil derfor konstant forsøge at indgå i reaktioner med andre stoffer for at blive stabile igen. Denne proces kaldes oxidering. Oxidering er en voldsom proces – rust skabes for eksempel, når jern oxideres.

 

En anti-oxidant er, som navnet lyder, et kemisk stof, der modvirker iltning.

I 1969 opdagede Joe M. McCord og Irwin Fridovich et enzym i kroppen, der kunne katalysere elimineringen af superoxid – et frit radikalt bestående af to ilt molekyler. Antioxidant enzymet blev døbt superoxide dismutase (SOD).

Indtil denne opdagelse havde man antaget, at reaktionerne i biologiske systemer var for milde til at producere så voldsomt reaktive stoffer. Eksistensen af et antioxidant enzym, der kunne eliminere frie radikaler, medfører at kroppens celler selv er i stand til at producere frie radikaler. Alle celler indeholder SOD.

 

Siden 1969 er der skrevet over 22.000 videnskabelige artikler om emnet.

Frie radikaler dannes af smog, radioaktiv bestråling, ozon, tobaksrøg og generel forurening. Når celler bliver syge eller skadet, forstyrres deres normale iltning, hvilket medfører en øget produktion of superoxid. Derudover producerer hvide blodceller superoxid, når de dræber mikroorganismer.

 

Lipid peroxidation

Frie oxygen radikaler er specielt gode til at ødelægge cellemembranerne. Denne process hedder lipid peroxidation (lipid er den kemiske betegnelse for fedtstoffer. Peroxidering er den kemiske betegnelse for harskning), hvor umættede fedtsyrer i cellemembranene bliver angrebet.

 

Peroxidering kan medføre, at cellemembranerne mister deres fleksibilitet og transporten ind og ud af cellerne ændres. Det betyder, at næsten alle sygdomme er tilknyttet en øget produktion af frie radikaler inklusiv hjertekarsygdomme, gigt, kræft, AIDS og neurologiske sygdomme.

 

Ikke ens 

I de sidste 30 år har forskerne opdaget mange nye antioxidanter og for nemmere at kunne beskrive dem, bliver de ofte omtalt som en homogen gruppe af næringsstoffer. Men en biokemiker ville aldrig omtale antioxidanter, som om de alle var ens.

 

I begyndelsen fik vitaminerne navn efter alfabetet, men der gik hurtigt kludder i navnesystemet i takt med at man fandt nye B-vitaminer og nu omtales visse B-vitaminer med specifikke navne, f.eks. folinsyre, som forebygger spinal bifida (spaltet rygrad, rygmarvsbrok) under graviditeten.

 

Ligesom med B vitaminerne, er det sundere at tage flere forskellige antioxidanter samtidig, men det er også nødvendigt at forstå, at de forskellige antioxidanter kan have forskellige virkninger. C-og E vitamin og bioflavonoiderne har f.eks. brug for hinanden.

 

Der findes tre forskellige antioxidant enzym systemer i kroppen:

1. Superoxide dismutase (SOD) som er afhængig af mangan, kobber og zink.
2. Catalase
3. Glutathione peroxidase, som er afhængig af selen.

 

Derudover beskyttes kroppen af antioxidanter, som tilføres kroppen via kosten specielt E-vitamin, C-vitamin og carotenoider.

 

Synlige antioxidanter 
Mennesket er så afhængige af at kunne se, at vi har udviklet flere forskellige systemer for at beskytte synet mod skade fra frie radikaler.

 

Antioxidant enzymerne glutathione peroxidase, SOD og catalase sammen med E og C vitamin og pigmentet melanin beskytter alle øjet.

 

I den senere tid har forskere også fundet, at carotenoiderne lutein og zeaxanthin fra grønkål og andre grønne grøntsager er specielt vigtige, hvor de opkoncentreres i den gule plet i øjet.

 

Epidemologiske undersøgelser har vist, at en kost med et højt indhold af lutein og zeaxanthin virker forebyggende mod grå stær og AMD (age-related macular degeneration) [1,2]. Kosttilskud med lutein fremmer densiteten i den gule plet, hvilket muligvis vil nedsætte risikoen for udvikling af AMD. [3]

 

Nervøse antioxidanter 
Nervesystemet, hjernen, det centrale nervesystem og perifere nervesystem indeholder umættede fedstoffer.

 

Indholdet af fedtstoffer og nervesystemets aktive stofskifte gør nervesystemet meget modtagelig overfor oxidering.

 

Forsøg har vist, at E-vitamin, C-vitamin og betacaroten virker beskyttende mod oxidativ stress i nervesystemet. [4,5,6]

 

Lipid peroxidation ses i alvorlige sygdomme som Parkinsons syge, Alzheimers syge, Huntingtons syge og amyotrofisk Lateral Sklerose (den hyppigste sygdom i de motoriske nervecellesygdomme). [7,8]

 

Hjertelige antioxidanter 
Kolesterol findes i forskellige stadier i kroppen. HDL formen betegnes som det gode kolesterol, mens LDL betegnes som det onde kolesterol.

 

Men det er først når LDL oxideres, at det bliver ”ondt”. Oxideret LDL er forbundet med øget risiko for åreforkalkning. Det er sandsynligt, at betacaroten, lycopen, E-vitamin og andre tocoferoler hæmmer oxideringen af LDL og nedsætter dermed udviklingen af åreforkalkning.

 

Epidemiologiske undersøgelser viser, at antioxidanter fra kosten virker beskyttende mod hjertekarsygdomme. 

Kosttilskud bestående af carotenoider har dog ikke vist sig effektive i behandlingen af kroniske sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme i kliniske undersøgelser. [9,10]

 

Solrige antioxidanter
Huden indeholder antioxidant systemer, som virker beskyttende mod oxidering.

 

Hvis systemerne bliver overvældet kan UV lyset føre til immunundertrykkelse og hudkræft. Glutathione peroxidase, catalase, SOD samt alfa-tocoferol, ascorbat og betacaroten virker beskyttende mod UV lysets farlige stråler.

 

Forsøg har dog vist, at brug af en enkel antioxidant kan forværre strålernes skade mens en kombination af flere forskellige antioxidanter virker synergetisk. [11]

 

Gamle antioxidanter 
Helt tilbage i 1954 blev det foreslået, at alderdomsprocessen kunne skyldes frie radikaler og der er mange forskere der i dag foreslår, at vi øger vores indtagelse af antioxidanter i vores kost og som kosttilskud.

 

Men en ny undersøgelse foreslår en alternativ teori. [12]

 

Den nye teori, baseret på museforsøg foreslår, at ophobningen af genetiske mutationer til sidst dræber cellerne, hvilket medfører funktionsforstyrrelser, som manifesterer sig som alders-relaterede ændringer i kroppen.

 

Undersøgelsen kunne ikke finde nogen tegn på, at frie radikaler eller oxidering bidrager til processen.

 

Mutationerne sker især i DNAet i mitokondrierne – cellernes kræftværk – og at det medfører tab af kritiske celler, som forårsager hårtab, vægttab, nedsat hørelse, svækket syn, tab af muskelmasse, skøre knogler og færre røde blodceller.

 

Denne proces kaldes apoptose – programmeret celledød. Genetiske mutationer medfører øget apoptose og dermed fremmes ældning. Forskerne kunne ikke se en tilsvarende forøgelse af de oxidative processer.

 

Faktisk fandt de, at stofskiftet i visse organer som f.eks leveren var nedsat, hvilket medfører en nedsættelse i produktionen af frie radikaler. Det er specielt tabet af stamceller, der gør, at de døde celler ikke bliver erstattet. Stamcellerne i benmarven, hårfoliklerne og tarmen er specielt ramte.

 

Det centrale i dette forsøg er nok, at det er mitokondrierne, vi skal værne om, hvis vi vil leve sundere og længere. Men der er nok mange forskellige årsager til, at vi bliver gamle; kronisk inflammation og stress er også en del af processen. Så indtil videre er det nok en god ide at fortsætte med at spise antioxianter i form af friske frugter og grøntsager, nødder, fuldkorn, fisk osv og i form af kosttilskud.

 

Individuelle antioxidanter
Carotenoiderne er pigmenter, specielt gule og røde, og inkluderer betakaroten, lutein, lycopen, zeaxanthin og astaxanthin.

 

Betakaroten findes i søde kartofler, gulerødder, meloner, abrikoser og mangoer samt spinat og kålrabi.

 

Astaxanthin er det røde pigment i laks og ørred.

 

Lutein findes også i grønne grøntsager som spinat og grønkål. Lutein som kosttilskud udvindes bl.a. fra blomsten af Tagetes erecta.

 

Kroppen er selv i stand til at udvikle zeaxanthin fra lutein, men fås også som kosttilskud.

 

Lycopen findes i tomater, vandmeloner, guavaer, papayer, abrikoser og blod appelsiner. Flere studier har vist, at en kost med et højt indhold af lycopen og caroten nedsætter risikoen for specielt prostatakræft, men også lunge, tyktarm, bryst og blærekræft. [13,14]

 

Mænd, der spiser en kost med meget lidt lycopen har en tre gange så høj risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. [15]

 

Vitaminer

De antioxidante vitaminer er A, C og E.

 

A vitamin findes i tre hovedformer: retinol (Vitamin A1), 3,4-didehydroretinol (Vitamin A2), og 3-hydroxy-retinol (Vitamin A3). Lever, søde kartofler, gulerødder, mælk, æggeblomme og mozzarella ost indeholder A-vitamin.

 

C-vitamin er et vandopløseligt antioxidant og findes i frugt og grøntsager men også i kornsorter, oksekød, fjerkræ og fisk. Arbejder sammen med E-vitamin i forebyggelsen af hjertekarsygdomme [16] og astma. [17]

 

En kost med et højt indhold af C vitamin er forbundet med nedsat forekomst af mundhule-, hals-, mave- og brystkræft. [18]

 

E-vitamin (alfa-tocoferol) findes bl.a. i mandler, grønsagsolier, mangoer, nødder og broccoli.

 

E-vitamin fremmer immunforsvaret hos ældre og virker beskyttende mod hjertekarsygdomme. [19].

 

E-Vitamin nedsætter risikoen for kræft, specielt hyppigheden og dødeligheden fra prostatakræft. [20]

 

Forsøg har vist, at en kost med et højt indhold af E vitamin eller et kosttilskud med E vitamin kan nedsætte aldersbetinget kognitiv tilbagegang. [21]

 

Mineraler
Selen er ikke en antioxidant i sig selv, men spiller en essentiel rolle i kroppens vigtige antioxidant system, glutathione peroxidase, som arbejder sammen med E-vitamin.

 

Ris og hvede indeholder selen. Indholdet afhænger meget af jordforholdene. Kød, brød og paranødder er vigtige selenkilder.

 

Kosttilskud med selen nedsætter risikoen for bryst- og prostatakræft. [22,23]

 

Selenmangel er forbundet med hjertesygdomme, ægte gigt og problemer med skjoldbruskkirtlen. [24,25]

 

Zink og mangan er co-faktorer for antioxidant systemet SOD.

 

Alpha-lipoic acid (ALA) ALA er et forholdsvis nyt kosttilskud, som fremmer insulin sensitivitet i type 2 diabetes. [26]
Urter De fleste urter indeholder antioxidanter. Mange af urterne er organspecifikke, hvilket betyder, at urterne har en vis affinitet med et organ eller organsystem. Hvidtjørn er for eksempel klart forbundet med hjertet og blodcirculationen, mens marietidsel mest er forbundet med leverens velvære.

 

 

 

Urt Antioxidant aktivitet/sygdomme
Hvidtjørn (Crataegus spp.), grøn te, vindruekerner eller bladekstrakt, ginkgo, Salvia miltiorrhiza, rosmarin Hjertekarsygdomme
Gurkemeje (Cucurma longa), marietidsel (Silybum marianum), Schisandra chinensis Lever sygdomme
Blåbær (Vaccinium myrtillus) Øjensygdomme
Grøn te, Uncaria tomentosa Cancer
Schisandra chinensis Forurening
Ginkgo biloba Demens
Gurkemeje (Cucurma longa) Gigt
Polygonum multiflorum Alderdom – grå hår
Pycnogenol fra Strandfyr Hud, kredsløb, Allergi, Astma
Scutellaria baicalensis Allergi

 

 

 

 

Læs mere om Pycnogenol
Vi mennesker kan ikke lide usikkerhed, vi vil gerne føle os sikre. Det er bare sjældent muligt – specielt inden for sygdom, sundhed og velvære.

 

Der er et gammel Kinesisk ordsprog ”Den enes gift er den andens medicin” – som refererer til, at vi er biokemiske forskellige fra hinanden og reagerer forskelligt på vores mad samt vores medicin. Vores behov for nutrienter er også forskelligt og afhænger af mange ting, blandt andet vores livstil.

 

Så spis varieret, og tag et bredt tilskud af antioxidanter – vitaminer, mineraler, carotenoider og urter.

 

Referencer 
1. Lyle, B.J., J.A. Mares-Perlman, B.E. Klein, R. Klein, and J.L. Greger. (1999) Antioxidant intake and risk of incident age-related nuclear cataracts in the Beaver Dam Eye Study. Am. J. Epidemiol., 149:801-809. 2. Seddon, J.M., U.A. Ajani, R.D. Sperduto, R. Hiller, N. Blair, T.C. Burton, M.D. Farber, E.S. Gragoudas, J. Haller, D.T. Miller, L.A. Yannuzzi, and W. Willett. (1994) Dietary carotenoids, vitamins A, C, and E, and advanced age-related macular degeneration. J.Am. Med. Assoc., 272:1413-1420. 3. Landrum, J.T., R.A. Bone, H. Joa, M.D. Kilburn, L.L. Moore, and K.E. Sprague. (1997) A one year study of the macular pigment: the effect of 140 days of a lutein supplement. Exp. Eye Res., 65:57-62. 4.Tagami, M., Yamagata, K., Ikeda, K., Nara, Y., Fujino, H ., Kubota, A., Numano, F., and Yamori, Y. (1998) Vitamin E prevents apoptosis in cortical neurons during hypoxia and oxygen reperfusion. Lab. Invest., 78(11): 1415-1429. 5. Cotter, M. A., Love, A., Watt, M. J., Cameron, N. E., and Dines, K. C. (1995) Effects of natural free radical scavengers on peripheral nerve and neurovascular function in diabetic rats. Diabetologia, 38(11):1285-1294. 6.Mitchell, J. J., Paiva, M., and Heaton, M. B. (1999) Vitamin E and beta-carotene protect against ethanol combined with ischemia in an embryonic rat hippocampal culture model of fetal alcohol syndrome. Neurosci. Lett., 263(2-3):189-192. 7. Ferrante, R. J., Browne, S. E., Shinobu, L. A., Bowling, A. C., Baik, M. J., MacGarvey, U., Kowall, N. W., Brown, R. H., Jr., and Beal, M. F. (1997) Evidence of increased oxidative damage in both sporadic and familial amyotrophic lateral sclerosis. J. Neurochem., 69(5):2064-2074. 8. Grant, W. B. (1997) Dietary links to Alzheimer’s disease. Alzheimer’s Disease Rev., 2:42-55.9.Kritchevsky, S. B. (1999) ß-Carotene, carotenoids and the prevention of coronary heart disease. J. Nutr., 129: 5-8. 10. Mayne, S. T. (1996) Beta-carotene, carotenoids, and disease prevention in humans. FASEB J., 10:690-701. 11.Steenvoorden DP, van Henegouwen GM The use of endogenous antioxidants to improve photoprotection. J Photochem Photobiol B 1997 Nov;41(1-2):1-10 12.Prolla TA Science (vol 309, issue 5733, pp81-4).13. The effect of vitamin E and beta carotene on the incidence of lung cancer and other cancers in male smokers: the Alpha-Tocopherol Beta-Carotene Cancer Prevention Study Group. N Eng J Med 1994;330:1029-3514.Giovannucci E et al. Intake of carotenoids and retinal in relation to risk of prostate cancer. J Natl Cancer Inst 1995;87:1767-76 15. Berendschot TTJM et al. Influence of lutein supplementation on macular pigment, assessed with two objective techniques. Invest Opthalmol Vis Sci 2000;41:3322-26 16.Losonczy KG et al. Vitamin E and vitamin C supplement use and risk of all-cause and coronary heart disease mortality in older persons: the Established Populations for Epidemiologic Studies of the Elderly. Am J Clin Nutr 1996;64:190-6 17.Miller AL. The etiologies, pathophysiology, and alternative/complementary treatment of asthma. Alt Med Rev 2001;6(1):20-4718.Fairfield KM, Fletcher RH. Vitamins for Chronic Disease Prevention in Adults – Scientific Review. JAMA 2002;287;3116-2619.Stampfer MJ et al. Vitamin E consumption and the risk of coronary disease in women. N Eng J Med 1993;328:1444-9 20.The effect of vitamin E and beta carotene on the incidence of lung cancer and other cancers in male smokers: the Alpha-Tocopherol Beta-Carotene Cancer Prevention Study Group. N Eng J Med 1994;330:1029-35 21.Morris MC et al.Vitamin E and cognitive decline in older persons. Arch Neurol 2002;59(7):1125-32 22.Thomas JA. Diet, Micronutrients and the Prostate Gland. Nutr Rev 1999;57(4):95-10323.Brown KM, Arthur JR. Selenium, selenoproteins and human health: a review. Public Health Nutr 2001;4(2B):593-924.Yang GQ, Xia YM. Studies on human dietary requirements and safe range of dietary intakes of selenium in China and their application in the prevention of related endemic diseases. Biomed Environ Sci. 1995;8:187-201. 25. Brown KM, Arthur JR. Selenium, selenoproteins and human health: a review. Public Health Nutr 2001;4(2B):593-926. Konrad T et al. Alpha-lipoic acid treatment decreases serum lactate and pyruvate concentrations and improves glucose effectiveness in lean and obese patients with type 2 diabetes. Diabetes Care 1999;22:280-7

Afinfo@hijama.dk

Forsuring af kropsvæskerne fremmer sygdomme

 

Ved kroppens naturlige arbejde vejrtrækning, hjerteslag, muskelbevægelse energiproduktion, hårdt trænning, stress, vrede, angst, frygt osv dannes der hele tiden syre, der afgives til blodet.

Syre base balancen påvirkes i højt grad af den mad og drikke vi indtager og vejret kan også danne syre i kroppen, ex koldt vejr danner syre i kroppen og varmt vejr base.

Når vi indtager syreindholdig fødevarer og væske så prøver kroppen at neutralisere syreindholdet ved at danne basiske stoffer i kroppen. Fremfor alt bruges kalcium, der er oplagret i knogler, led og blodkar. Et konstant syreoverskud, som når man får meget mad med sukker, sodavand og fastfood , kan derfor på længere sigt føre til afkalkning af skelettet så man med tiden kan gigt og knogleskørhed.

Ved sygdom får vi næsten altid syreoverskud (acidose) , hvilket betyder en større eller mindre forsuring. Symtomer på syreoverskud er fx væskeophobninger(ødemer), unormalt lavt blodtryk, søvnløshed, inflammeret led, hård og ildelugtende afføring, problemer med at sluge og følsomme tænder overfor frugt.

Årsagen til forsuringen er nedsat funktion af leveren , nyrerne , hvilket igen kan skyldes syreholdig kost.

Den ph, vi har i de indre væsker afspejler den indre sundhed og påvirker hver enesete celle i kroppen. Jo næremer ph er på 7.35-7,45 , desto højere grad af sundhed og velbefindende har vi , og desto bedre forudsætninger for at modstå akutte infektioner såsom forkølelse, influenza, kroniske sygdomme og enda kræftsygdomme. En forsuring , der står på længe og er blevet kronisk , bevirker, at kropsvæv “ruster” af al den syre, hvilket naturligvis påvirker alle celleaktivititer og funktioner. Forsuringen hæmmer selve livsprocesserne, hvilket kan være grobund for kræft og andre farlige sygdomme.

Syre- base- balancen får for lidt opmærksomhed eller respekt indenfor skolemedicine med tanke på, at forsuring øger risikoen for sygdom.

Den Tyske professor Günther enderleign (1872-1968) var den første forsker af internationalt ry, som placerede hele sygdomsdiagnostikken og terapien indenfor den biologiske livsførelses rammer. Dr. Enderlein mente, at de fleste sygdomme skyldes ophobning af affaldstoffer og forsuring af blodet , hvilket forstyrere kroppens balace og reguleringssystem.

I 1933 publicerede Dr. William Howard Hay en banebrydende bog ”A New Health Era” i hvilken han skriver, at alle sygdomme er forårsaget af selvforgiftning på grund af syreophobninger i kroppen. Det var altså hans opfattelse, at alle sygdomme stammer fra den samme ting, nemlig syreophobninger.

Da den moderne mad i så høj grad skaber ubalance , kan det gå rigtig galt. Ingen biologiske systemer er immune , vi påvirkes alle af , hvad vi putter i munden ” du er hvad du spiser, spiser du junk skrald, så er du skrald, og spiser du rent så bliver du ren”

Forsuring af kroppen fremmer tilvækst af svampe og patogener, hvilket giver grobund for kræft og andre sygdomme. På den måde kan alt komme ud af balance.

Vores kost bør udgør 80% basedannende og 20 % syredannende. Man kan måle sin ph værdi med en indikatorstrimmel og man skal helst måle den før et måltid eller 1 time efter et måltid. Spyttet bør være 6,6-7,2 , mens urinen er mere sur og ligger på 6,4-6,8 man bør foretage flere målinger for at være sikker.

Grundreglen er at alt frugt og grøntsager er basedannende og alt andet er syredannende , så 80 % frugt og grønt og 20 % kød, fisk , osv.

En liste med basedannende mad :

De fleste grøntsager er basedannende og Alger, frugter, bær , hirse, havsalt, urter, urtete, frø (bortset fra sesam), citron, lime, smuttede mandler æblecidereddike, mandler.

Syredannende kost: Kød, fisk, æg, skalddyr, bønner , tofu, solsikeolie, boghvede, hvedemel, sukker , sødemidler stevia, slik , sodavand, nødder ( botset fra mandler), slåen, blommer, rabarber , alkohol.

Blodet i vores krop er designet til at opretholde den rette balance af syre og base. Vores blod er designet til at holde en pH-værdi på 7,365, hvilket er en anelse basisk.

Hvis vi indtager en overdreven mængde af syredannende føde- og drikkevarer, hvis vi er udsat for stress, for lidt/dårlig søvn, forurening, rygning, pesticider osv, så vil kroppen være udsat for et angreb i form af syreoverskud.

Hvis vi ikke indtager nok basisk mad (typisk levende mad såsom frugt, grønt og nødder) eller hvis vi ikke indtager nok basiske drikkevarer, vil syreoverskuddet sætte sig som syreophobninger i kroppen.

Blodet vil forsøge at regulere syreophobningerne, men kan blodet ikke finde nok base i den mad og drikke vi indtager, da vil blodet tære på vores kalkdepoter i kroppen, da kalken er basedannende og dermed kan bruges til at neutralisere syreophobningerne.

PH værdi

Med andre ord: en overflod af syre tvinger kroppen til at låne mineraler (inkl. kalcium, natrium, kalium og magnesium) fra vitale organer og knogler, for at neutralisere syreophobninger.

Syreophobninger alarmerer alle kroppens funktioner og resulterer i en lang række symptomer. Populært sagt, da har vi at gøre med 7 trin af oversyring. Jo mere sur kroppen er, jo flere syreophobninger, jo større er risikoen for at tiltrække sygdomme.

Kun de færreste af os er fysisk i stand til at udrense alle syreophobninger. Syreaffald cirkulerer rundt i kroppen via blodet og lymfesystemet, indtil den overfyldte nyre skyller det ud. Hvis nyren ikke kan følge med, så lagres syreaffaldet i eksempelvist fedtvævet eller det væske, som kroppen holder tilbage for at kunne pakke syreaffaldet ind, indtil kroppen en dag får tid til at tage sig af det. Syreaffald sætter sig også i de indre organer og hæmmer deres funktioner. Flere organer og især blodet, lungerne og huden er alle med til at udskille affaldsstoffer og opretholde syre/base balancen.

En stor hjælp for kroppen vil være at drikke basisk vand. Alle bør indtage frisk vand dagligt, og her kan man så vælge, at det skal være basisk vand frem for postevand. Det basiske vand vil være med til at neutralisere syren, og dermed hjælpe kroppen til at bevare den rette pH-værdi og syre/base balance.

Tag et kig på din daglige kost og skær ned på eller udryd fødevarer, som fremmer inflammation i kroppen. Det, som øger inflammation, er især sukker og simple kulhydrater, der hurtigt farer ind i cellerne med skyhøj insulintilførsel.

Prøv i en periode på to til tre måneder at skære sukker, slik, kager, kiks og andre sukkerholdige fødevare helt væk. Spis ekstra godt med grøntsager, og gå over til langsom optagelige kulhydrater som fuldkornsprodukter. Hold også lidt igen med kød fra firbenede dyr og spis i stedet fed fisk, kylling og kalkun.

Nu tænker du måske, at det bliver helt umuligt at undvære noget til den søde tand. Det skal du naturligvis heller ikke. Lidt frisk frugt eller bær og honning kan formentlig tilfredsstille den søde sult. Eller lidt god mørk chokolade, mandler og et par stykker tørret frugt kan være et rigtig godt alternativ til en slikpose, når du døjer med inflammation i kroppen.

Det sunde fedt dæmper også inflammation

Når du nu er i gang med at bytte dine fødevarer ud, så tag også et rigtig godt kig på hvilke fedtstoffer, du anvender i din kost. Fedtstoffer, du f.eks. bør holde dig fra, er smørbare blandingsprodukter og billige madolier på lyse flasker. Brug i stedet for god økologisk smør, olivenolie på mørke flasker og en kokosolie.

De gode fedtstoffer tilfører dine cellemembraner god næring til den kommunikation, cellerne udfører for, at du holder dig rask og sund. Tilfører du forarbejdet fedtstoffer, som dine celler ikke kan genkende, så opstår der skrøbelige cellemembraner, og dermed ringe optagelse af vigtige næringsstoffer i cellerne.

Din hjerne består også af en stor mængde fedt, og tilfører du gode fedtsyrer specielt via fisk, så holder du din hjerne klar og funktionsdygtig. Den fede olie fra fisk er et af de fødeemner, der virkelig batter noget i forhold til at holde inflammation nede og dermed også smerterne i skak.

De søde brusende drikke

Mange har fået en vane med at drikke mange liter sodavand i løbet af en uge, ja mange får sågar halve og hele liter om dagen. I sodavand, om det så er den med ægte sukker eller kunstigt sødet, så er det også med til at skubbe til inflammation i den forkerte retning, og ikke mindst så er det rigtig skidt for dine knogler.

Prøv at bytte sodavand ud med vand, og skal det smage af noget, så tilfør lidt citron, lime eller friske mønteblade. Du kan også afkøle en god urtete og nyde den i stedet for sodavand. Og nej, det er ikke det samme, men det vil være rigtig godt som en del af en smertelindrende kost, at droppe det brusende sukkervand til fordel for vand.

Hvad er det lige der sker, når der er inflammation?

Vi skal kunne danne inflammation, men kun når det er nødvendigt f.eks. for at slå vira og bakterier ned og som en del af en helingsproces. Unødig inflammation, f.eks. i tarmens slimhinder, led og muskler eller i vores blodåre og kredsløb pga. af dårlig kost, er ikke noget, vi ønsker, da det giver smerter og sygdom.

Inflammation giver hævelse, varme, rødme og smerte, og når der er brug for det, er det helt fint. Når det er et dagligt bål i kroppen, skaber det ravage og giver de gener, som rigtig mange mennesker forsøger at leve med uden at vide nok om, hvad man selv kan gøre for at dæmpe ilden. Nogle gange er det små ændringer, der gør en stor forskel.

Tag et grundigt kig på det, du putter i munden. Lav evt. en liste over en måneds mad og drikke og sæt så et stort X ved de ting, du kan se, bør ændres til fødevare, som ikke hæver inflammation. F.eks. grøntsager, sunde fedtstoffer, fed fisk, fjerkræ, lidt frugt, mandler, nødder og kerner og lidt god mørk chokolade.

Få lavet hijama hvert 3. måned , og dyrk motion , og spis sundt så skal du nok komme af med dine smerter og sygdomme med et smil 

Det kan være lettere, end du tror at ændre kosten, og når først du mærker en forbedring, så holder du fast i de nye vaner.

.Abu Yusuf.

www.hijama.dk

Afinfo@hijama.dk

15 naturmidler mod astma og bronkitis.

Ingefær

Hvis du er interesseret i naturlige behandlinger og løsninger, skal du være bekendt med ingefær. Denne velkendte krydrede aromatiske rod er blevet brugt i folkemedicin i århundreder og i et utal af forskellige kulturer. Den videnskabelige undersøgelse af ingefærens sundhedsmæssige fordele har ret afgørende betydning for den positive vurdering af denne fantastiske plante. Nogle af de seneste undersøgelser har også vist, at ingefær kan reducere inflammation i luftvejene, samtidig med at det hæmmer sammentrækningen af de glatte muskler, som forer luftvejene. Oven i det har ingefær været dokumenteret for yderligere at forbedre virkningerne af topiske astmamidler, hvilket således bidrager til den samlede virkning af almindeligt foreskrevne former for astmamedicin.2

Hvordan afhjælpes astma med ingefær?

For at bruge ingefær effektivt som astmamedicin skal det laves som te. Det er selvfølgelig også muligt at spise frugtens rod med en knivspids salt, men på grund af meget stærk og krydret smag er det måske ikke den foretrukne mulighed for de fleste. Et meget bedre alternativ kan nemt fremstilles med ingredienser, du kan finde i din lokale butik uden meget besvær. For eksempel:

  • Bland ingefær og granatæblejuice i omtrent samme forhold; tilsæt honning efter smag. Tilsæt en spiseskefuld to til tre gange om dagen </ li>
  • Bland en teskefuld ingefær i 350 ml vand; tag en spiseskefuld før sengetid </ li>
  • Tag en hel ingefærrod og skær den i mindre stykker; tilsæt dem til gryden med kogende vand og lad det koge i fem minutter. Drik, når blandingen er afkølet
  • Forbered en bukkehorns drik lavet af kogte bukkehornsfrø og tilsæt en teskefuld ingefærsaft samt en teskefuld honning. Drik opløsningen en gang om morgenen og en gang om aftenen

 

 

 

 

 

Sennepsolie

Sennepsolie er et udtryk der almindeligvis anvendes til at beskrive to forskellige slags olie, en vegetabilsk olie, der fremstilles ved at sammenpresse sennepsfrø og en æterisk olie, der fremstilles ved destillation af en blanding af sennepsfrø og vand. Begge typer sennepsolier er rige på alfa-linolensyre og erucasyre. Mens sundhedsmæssige fordele ved dette stof har været kendt i folkemedicinske kredse i århundreder, er de videnskabelige undersøgelser, der bekræfter disse fordele, først blevet gennemført siden 1970’erne.

Den foretagne undersøgelse har bekræftet, at massering med sennepsolie kan være yderst gavnligt for at rydde vejrtrækningen og genoprette normal vejrtrækning efter et astmaanfald. Brug af sennepsfrøolie til behandling af astma er ret simpelt, og processen involverer kun et par enkle trin:

  • Opvarm sennepsolien med en lille kamfer
  • Overfør den opvarmede blanding til en skål og gnid den forsigtigt på brystet og på ryggen, når temperaturen er faldet til et behageligt niveau
  • Gentag processen flere gange om dagen, indtil du bemærker forbedringen af symptomerne

Figner

Sundhedsfordelene ved almindelig figen har været kendt i årevis både i folke- og professionel medicin, så det er ikke overraskende, at denne frugt har været anvendt i mange samfund som et traditionelt middel til adskillige luftvejstilstande. Figner er yderst ferme til at dræne overskydende slim og lindre vejrtrækningsbesvær som følge af dets ophobning. Udover dette vil de almindelige figeners ernæringsegenskaber sikkert bidrage til immunsystemet og det generelle helbred.

 

Når de anvendes som et astmamiddel, er figner en langvarig form for behandling. Mest almindeligt vaskes tre til fire tørrede figner og anbringes i en kop vand natten over for at blive brugt om morgenen på en to

m mave sammen med figen vandet. Denne behandling anvendes over flere måneder, før konsekvente resultater kan bemærkes.

 

 

Hvidløg

Enhver folkemedicinsopskrift ville være ufuldstændig uden hvidløg, en almindelig gestand, der har en række beviste medicinske fordele. Selvom det er mest anvendt grundet dets antibiotiske egenskaber og generelle immunitetsfremmende egenskaber, kan hvidløg også bidrage til at rydde trængsel i lungerne i de tidlige stadier af astmaudvikling. For at udnytte disse hvidløgsegenskaber skal du koge to til tre fed i 60 ml mælk og drikke blandingen, når den er afkølet til stuetemperatur.

Kaffe

Dette kan godt være “den mærkelige” på vores liste, men virkningen af koffein i astmabehandling er blevet bekræftet af flere medicinske studier. Selvom det ikke er særlig fremtrædende, virker koffein som en mild bronchodilator, hvilket betyder, at varm kaffe virkelig kan bidrage til udvidelsen af luftveje, hvilket letter vejrtrækning. Da denne virkning er direkte bundet til koffeiners påvirkning, har den stærkere kaffe generelt tendens til at producere mere mærkbare resultater.

Det er dog vigtigt at bemærke, at man aldrig bør overskride den anbefalede maksimale daglige mængde på tre kopper sort kaffe om dagen. Og hvis du ikke er fan af denne varme drik, kan sort te, der også er kendt for sit rige koffeinindhold, tjene som erstatning. Men koffein bør aldrig bruges som en langsigtet eller regelmæssig behandling. Som sådan er det meget mere egnet til at blive anvendt i de situationer, hvor andre traditionelle midler ikke er nyttige.

Eukalyptusolie

En anden traditionel medicin, der er meget anvendt i moderne medicin, er eukalyptus, en plante kendt for sine mange medicinske egenskaber og sundhedsmæssige fordele. Når det kommer til astmabehandling, er det eukalyptus decongestants egenskaber, der spiller en central rolle. Disse egenskaber har været forbundet med et stof kaldet eucalyptol, der er blevet undersøgt i forbindelsen med studier af eukalyptus og astma. Denne naturligt forekommende forbindelse har vist sig at være yderst ferm til at opdele slim og dermed letter vejrtrækning.

Oven i købet af er eukalyptus også en meget kraftig substans. Blot et par dråber eukalyptusolie på et papirhåndklæde, der ligger tæt på dit hoved natten over, kan være tilstrækkeligt til at reducere slim hals og lunger, mens de, der søger en endnu mere effektiv tilgang, i stedet vælger at lægge to til tre dråber eukalyptusolie i en gryde kogende vand samt indånde de efterfølgende dampe. Jo dybere vejrtrækninger du foretager, desto bedre og hurtigere bliver resultaterne.

Honning

Honning er uden tvivl den ældste og mest udbredte form for folkemedicin, der er blevet brugt som behandling mod mange lidelser i hele verden i århundreder. Og ikke nok med det, så er honning også blevet udbredt som et midlertidigt konserveringsmiddel som naturligt slik, men også som et stof, der er blevet antaget for at have magiske egenskaber. Og disse overbevisninger er blevet støttet af dets medicinske egenskaber, som er blevet bekræftet af nyere videnskabelige undersøgelser.

Når kommer til astmabehandling, er der bred enighed i de medicinske kredse om, at fordelene ved honning er tæt knyttet til tilstedeværelsen af alkohol og æteriske olier. Mens blot det at inhalere duften af honning, synes at give visse resultater for nogle mennesker, har de mest brug for det ved at blande det med vand og drikke blandingen langsomt hele dagen. Imidlertid er den mest effektive måde at bruge honning til astma-behandling på lidt mindre velsmagende. Man blander en teskefuld honning med en halv teskefuld kanelpulver, og man indtager blandingen inden man går i seng. Mens kanel sikkert vil smage lidt ubehageligt ved dette størrelsesforhold, vil denne blanding effektivt fjerne slim fra halsen og lette vejrtrækningen, og dermed give en meget tiltrængt hvile.

Løg

Mens løgets antiinflammatoriske egenskaber er mest kendt i Østeuropa, er disse medicinske egenskaber blevet bekræftet af videnskabelige undersøgelser, der skyldes det høje svovlindhold i løg, der virker positivt på de inflammatoriske processer i lungerne. Og anvendelse af denne traditionelle medicin er ret ligetil: man skal blot bruge løg, rå eller kogte, i enten salat eller som ekstra måltid. Om du vælger det ene eller andet er helt op til dig selv.

Citroner

Citrons medicinske egenskaber er mere end blot almen viden, da de dybest set er en del af den moderne kultur. Og hvis ikke du tror på det, så spørg dig selv, hvor mange gange du ikke har set det på tv. Hæld citron i te for at bekæmpe forkølelse? En høj koncentration af C-vitamin og antioxidanter kan gøre meget mere end blot at give dit immunsystem det ekstra boost, der er nødvendigt for at bekæmpe influenza. Disse stoffer kan også reducere astmasymptomer og dermed mindske hyppigheden af astmaanfald. Det er ret simpelt at bruge og afhænger af personlig smag: man kan lave limonade, kraftig eller mild, mere eller mindre sød osv. Det betyder ikke alverden. Vi anbefaler dog, at du kun regelmæssigt bruger det i te, da de varme temperaturer faktisk kan skade de gavnlige forbindelser og reducere deres samlede koncentration.

Det er også vigtigt at bemærke, at disse gavnlige egenskaber ikke udelukkende gør sig gældende hos citroner, men også hos papaya, blåbær, jordbær og andre syrlige frugter.

Ajwain

Kendt under mange navne som f.eks. vortefrugt eller carom, er ajwain frø blevet brugt i mange forskellige kulturer gennem årene som en bronchodilator, når den forberedes korrekt. Den sædvanlige fremstillingsmetode indebærer en teskefuld frø kogende i vand samt indånding af de efterfølgende dampe, eller alternativt ved at lave te, mens man holder øje med at ikke miste for meget damp.

Nogle mennesker hævder også, at ved at placere varme frø på brystet eller ved at mose dem til en pasta, der anvendes på en lignende måde, kan være gavnligt, men indtil videre er der få beviser til at danne belæg for denne påstand. Imidlertid er en spiselig pasta ikke kun bevist afhjælpning af astma, men anbefales også til diabetikere.

Omega-3 fedtsyrer

Omega-3 fedtsyrer er blevet udstedt af medicinske sagkyndige i årevis. Ikke alene betragtes de som et væsentligt kosttilskud for de fleste mennesker, der generelt set ikke har en afbalanceret kost, men de er også blevet forbundet med mental sundhed og senest astmabehandling. I modsætning til andre midler, der er nævnt i denne artikel, kan omega-3 fedtsyrer imidlertid opnås fra en bred vifte af naturlige kilder, hvor fisk og olieholdige frø er de mest almindelige.3

De undersøgelser, der er udført indtil videre, synes at bekræfte, at omega-3 fedtsyrer reducerer produktionen af IgE-antistoffer, der er direkte forbundet med allergiske reaktioner og symptomer på astma.

Natlysolie

Som ret ny tilføjelse til traditionelle astmabehandlinger, har natlysolie ikke været anvendt så bredt som andre stoffer, der er nævnt her, og det ser faktisk ud til, at dets fordele ved astmabehandling først er blevet opdaget af de forskere, der har studeret denne forbindelse. Det antages, at fordelene ved aften natlysolie stammer fra de højt forekommende gamma-linolensyrer, som er en forløber for PGE1 bronchodilator. Men mens de første resultater syntes lovende, er resultaterne af denne behandling stærkt usammenhængende.

Indånding af damp

Dampindånding er en ret almindelig praksis, der er dokumenteret for at hjælpe med reduktion af slim samt udvidelse af luftvejene. Selvom det er mere effektivt mod moderate åndedrætsbesvær (forårsaget af influenza), kan dampindånding også være gavnlig for astmatikere, forudsat at der ikke er nogen igangværende astmaanfald, og at symptomerne ikke er for alvorlige. Mens der tilsættes visse olier i vandet før indånding har tendens til at give noget bedre resultater, kan indånding af rent vanddamp også bidrage til at udvide luftvejene samt lindre mildere astmasymptomer.

Vejrtrækningsteknikker

Selvom det ikke nødvendigvis er et traditionelt middel, er vejrtrækningsøvelser mod astma bestemt en metode, som du kan bruge derhjemme. Og i årenes løb hævdede eksperter, at en række forskellige typer vejrtrækninger gav de bedste resultater. Mens den objektive analyse og sammenligning af disse metoder stadig mangler, ser det ud til, at de fleste af de anbefalede metoder synes at have klare fordele. Blandt de mest almindeligt anvendte åndedrætsøvelser til lindring af astmasymptomer kan vi udpege følgende4:

  • Diafragmatisk (mellemgulv) vejrtrækning
  • Vejrtrækning gennem næsen
  • Buteyko vejrtrækningsmetode
  • Vejrtrækning med spidsede læber
  • Vejrtrækning ved yoga

Magnesium

Magnesium er et andet element, der er dokumenteret for at have yderst gavnlige virkninger på helbredet og især når det kommer til at reducere alvorlighedsgraden af forskellige typer muskelspasmer, herunder astma såvel som for eksempel angstrelaterede muskelspasmer. Udover dette har undersøgelser med udgangspunkt i magnesiums medicinske egenskaber bekræftet, at dette element kan bidrage til afslapning af det glatte muskelvæv, der forer luftvejene. De lettest tilgængelige kilder til magnesium omfatter grøntsager, nødder, frø, bønner samt kakao.5

Kilder:

  1. The Global Asthma Report 2014
  2. Ingefær som naturmedicin – Den offentlige sundhedsportal
  3. Information om Omega-3 – Den offentlige sundhedsportal
  4. Virkning af vejrtrækning – Den offentlige sundhedsportal
  5. Information om Magnesium – Den offentlige sundhedsportal

 

Afinfo@hijama.dk

Klorofyl renser og helbreder

 

En vigtig grund til, at de grønne planter er så sunde for os, er  klorofylet. Planterne er grønne på grund af , at de indeholder et molekyle ( Kemisk forbindelse), som hedder klorofyl. Det er stort set identisk med det molekyle, der gør blodet rødt(hæmoglobin), bortset fra at det sidstnævnte har jern i mindten, mens klorofyl har magnesium.

Grønt er skønt, og det har desuden helbredende egenskaber. Farven grøn er forbundet med livet i form af , at alting springer ud om foråret og klorofyl har også en iboende kraft til at forny. Derfor er det godt for krop og psyke at spise mange friske bladgrøntsager om foråret. Klorofyl har først og fremmest tre virkninger på kroppen: det er rensende, fornyende og modvirker inflammationer:

Rensende :

  • Stopper bakterievækst i sår samt gær og svamp i tarmen.
  • Fjerner dårligt åndedræt og kropslugte.
  • Modvirker toksiner og inaktiverer mange kræftfremkaldende
  • Modvirker infektion i og nedbrydning af tænderne.
  • Antiinflammatioriske:
  • Modvirker ondt i halsen, mave og tarm inflammation , mavesår.
  • Hæmmer hud- og led-inflammationer og inflammeret bugspytkirtel.
Afinfo@hijama.dk

Fermenterede  fødevarer vs probiotiske kosttilskud: Er det bedre end det andet?

 

 

Din tarm beskyttes med organismer – omkring 100 billioner eller 1,5-2 kg små bakterier. Faktisk har du flere bakterier i din tarm end du har  celler i din krop. Desuden har mange af disse bakterier sundhedsmæssige fordele. Bakterier, der hjælper værten, betegnes som “probiotiske”, fordi de er levende organismer, der giver fordele, i dette tilfælde dig. Probiotisk betyder bogstaveligt “for livet”.

 

En måde at nyde disse fordele er at spise fermenterede fødevarer. En anden måde er at tage et af de mange probiotiske kosttilskud, du køber hos en fødevarebutik. Probiotiske kosttilskud vokser i popularitet, fordi folk ønsker de fordele, som probiotika tilbyder, men ikke altid vil spise fermenterede fødevarer. Kan du få tilsvarende fordele ved at tage et probiotisk tilskud eller er probiotiske fødekilder bedre?

 

Hvad er fermenterede fødevarer?

 

Fermenterede  fødevarer har eksisteret i århundreder. Faktisk kan fødevarer, som indeholder naturlige probiotika på grund af fermentering, spores tilbage indtil 10.000 år siden, selvom udtrykket probiotikum kun blev vedtaget omkring 35 år siden. Fermenterede  fødevarer, du er mest bekendt med i dag, er fermenterede  mejeriprodukter som yoghurt. Men kefir, en fermenteret form for mælk, vokser også i popularitet. Alligevel er fermenteret mejeri ikke den eneste måde at frø din tarme med sunde bakterier på. Du er sandsynligvis bekendt med surkål, en gæret kålret, der er populær i Tyskland, men du kan gære de fleste grøntsager hjemme, hvis du følger de korrekte sikkerhedsforanstaltninger.

 

Det er ikke svært at fermentere grøntsager, men ikke alle grøntsager har en behagelig smag efter gæring. Nogle af de bedste muligheder fra et smagssynspunkt er agurker, bønner, grønne tomater, radiser, rober, pastinakker og kål. Du kan finde instruktioner til gæring af en række grøntsager online. Disse grøntsager, der en gang er gæret, har en meget lang holdbarhed.

 

Derudover øger gæringen næringsstoffernes tilgængelighed af grøntsager. Nogle grøntsager indeholder store mængder phytater, forbindelser, der reducerer absorptionen af ​​nogle mineraler, herunder zink og jern. Gæring reducerer fytater i grøntsager og derved øger mineralabsorptionen. Plus, når du spiser fermenterede grøntsager, får du også fordelene ved de mange vitaminer og phytochemicals i veggies også.

 

Er probiotiske kosttilskud en god erstatning for gærede fødevarer?

 

Slukning af en probiotisk pille lyder som en simpel måde at få de sunde bakterier på dig. Der er dog bestemte fordele ved at få probiotiske bakterier fra fermenterede fødevarer frem for et probiotisk tilskud. For en fermenteret mad frø din tarme med en række bakteriearter, mens et probiotisk tilskud kun har et begrænset antal af de arter, som man menes at være mest gavnlige. Men der er stadig meget, vi ikk kender til  probiotika. Indeholder de nuværende kosttilskud på markedet de “bedste” dem?

 

Et andet problem: Indeholder probiotiske kosttilskud og fermenterede fødevarer ENHED bakterier for at gøre en forskel? Forskning viser, at du har brug for mellem hundrede millioner og en milliard bakterier pr. Servering af fødevarer for at give sundhedsmæssige fordele. Gærede fødevarer, generelt, tilbyder denne mængde bakterier pr. Portion og mere. For eksempel indeholder de fleste kommercielle yoghurt med aktive kulturer denne mængde.

 

Nogle probiotiske kosttilskud falder kort

 

Hvad med kosttilskud? Probiotiske kosttilskud kan annoncere, at de indeholder den nødvendige mængde bakteriekolonier – men gør de virkelig? Consumer Lab gennemførte en uafhængig vurdering af en række probiotiske kosttilskud. Baseret på deres resultater indeholder ikke alle probiotiske kosttilskud den angivne mængde af organismer. Derudover dør nogle af bakterierne, når probiotika sidder på hylden, over tid. Fabrikanter tilføjer normalt flere kulturer for at kompensere for dette og vise en “bedste” dato på flasken. Hvis du bruger tilskuddet før denne dato, skal du teoretisk få mængden af ​​bakterier, der er anført på etiketten. Men nogle virksomheder bruger “på tidspunktet for fremstillingen” til at angive antallet af organismer. I dette tilfælde kan produktet indeholde færre organismer end angivet, da det angiver mængden på det tidspunkt, hvor produktet blev fremstillet. Chancerne er, det er tabt styrke, når du slukker det.

 

En anden fordel ved fermenterede fødevarer over et tillæg er fermenterede grøntsager, selv mælk, indeholder ikke-fordøjelige kulhydrater, der er “præbiotiske”, hvilket betyder, at de giver og fremmer væksten af ​​sunde tarmbakterier. Så du leverer gode bakterier med den ernæringsmæssige støtte, de har brug for at trives, når du får probiotiske bakterier fra visse gærede fødevarer. Yoghurt selv har både probiotiske bakterier og ufordøjelige carbs, som bakterier bruger til næring.

 

Hvis du stoler på yoghurt som en kilde til probiotika

 

Yoghurt kan være en anstændig kilde til probiotiske bakterier, så længe du vælger klogt. Se efter en mærket “indeholder l

Afinfo@hijama.dk

Syre base balance

Forsuring af kropsvæskerne fremmer sygdomme.

Ved kroppens naturlige arbejde  vejrtrækning, hjerteslag, muskelbevægelse energiproduktion, hårdt  trænning, stress, vrede, angst, frygt  osv dannes der hele tiden syre, der afgives til blodet.

Syre base balancen påvirkes i højt grad af den mad og drikke vi indtager og vejret kan også danne syre i kroppen, ex koldt vejr danner syre i kroppen og varmt vejr base.

 

Når vi indtager syreindholdig fødevarer og væske så prøver kroppen at neutralisere syreindholdet ved at danne basiske stoffer i kroppen. Fremfor alt bruges kalcium, der er oplagret i knogler, led og blodkar. Et konstant syreoverskud, som når man får meget mad med sukker, sodavand og fastfood , kan derfor på længere sigt føre til afkalkning af skelettet så man med tiden kan gigt og knogleskørhed.

Ved sygdom får vi næsten altid syreoverskud (acidose) , hvilket betyder en større eller mindre forsuring. Symtomer på syreoverskud er fx væskeophobninger(ødemer), unormalt lavt blodtryk, søvnløshed, inflammeret led, hård og ildelugtende afføring, problemer med at sluge og følsomme tænder overfor frugt.

Årsagen til forsuringen er nedsat funktion af leveren , nyrerne , hvilket igen kan skyldes syreholdig kost.

Den ph, vi har i de indre væsker afspejler den indre sundhed og påvirker hver enesete celle i kroppen. Jo næremer ph er på 7.35-7,45 , desto højere grad af sundhed og velbefindende har vi , og desto bedre forudsætninger for at modstå akutte infektioner såsom forkølelse, influenza, kroniske sygdomme og enda kræftsygdomme. En forsuring , der står på længe og er blevet kronisk , bevirker, at kropsvæv “ruster” af al den syre, hvilket naturligvis påvirker alle celleaktivititer og funktioner. Forsuringen hæmmer selve livsprocesserne, hvilket kan være grobund for kræft og andre farlige sygdomme.

Syre- base- balancen får for lidt opmærksomhed eller respekt indenfor skolemedicine med tanke på, at forsuring øger risikoen for sygdom.

Den Tyske professor Günther enderleign (1872-1968) var den første forsker af internationalt ry, som placerede hele sygdomsdiagnostikken og terapien indenfor den biologiske livsførelses rammer. Dr. Enderlein mente, at de fleste sygdomme skyldes ophobning af affaldstoffer og forsuring af blodet , hvilket forstyrere kroppens balace og reguleringssystem.

I 1933 publicerede Dr. William Howard Hay en banebrydende bog ”A New Health Era” i hvilken han skriver, at alle sygdomme er forårsaget af selvforgiftning på grund af syreophobninger i kroppen. Det var altså hans opfattelse, at alle sygdomme stammer fra den samme ting, nemlig syreophobninger.

 

Da den moderne mad i så høj grad skaber ubalance , kan det gå rigtig galt. Ingen biologiske systemer er immune , vi påvirkes alle af , hvad vi putter i munden ” du er hvad du spiser, spiser du junk skrald, så er du skrald, og spiser du rent så bliver du ren”

Forsuring af kroppen fremmer tilvækst af svampe og patogener, hvilket giver grobund for kræft og andre sygdomme. På den måde kan alt komme ud af balance.

Vores kost bør udgør 80% basedannende og 20 % syredannende. Man kan måle sin ph værdi med en indikatorstrimmel og man skal helst måle den før et måltid eller 1 time efter et måltid. Spyttet bør være 6,6-7,2 , mens urinen er mere sur og ligger på 6,4-6,8 man bør foretage flere målinger for at være sikker.

 

Grundreglen er at alt frugt og grøntsager er basedannende og alt andet er syredannende , så 80 % frugt og grønt og 20 % kød, fisk , osv.

En liste med basedannende mad :

De fleste grøntsager er basedannende og Alger, frugter, bær , hirse, havsalt, urter, urtete, frø (bortset fra sesam), citron, lime, smuttede mandler æblecidereddike, mandler.

 

Syredannende kost: Kød, fisk, æg, skalddyr, bønner , tofu, solsikeolie, boghvede, hvedemel, sukker , sødemidler stevia, slik , sodavand, nødder ( botset fra mandler), slåen, blommer, rabarber , alkohol.

Blodet i vores krop er designet til at opretholde den rette balance af syre og base. Vores blod er designet til at holde en pH-værdi på 7,365, hvilket er en anelse basisk.

Hvis vi indtager en overdreven mængde af syredannende føde- og drikkevarer, hvis vi er udsat for stress, for lidt/dårlig søvn, forurening, rygning, pesticider osv, så vil kroppen være udsat for et angreb i form af syreoverskud.

Hvis vi ikke indtager nok basisk mad (typisk levende mad såsom frugt, grønt og nødder) eller hvis vi ikke indtager nok basiske drikkevarer, vil syreoverskuddet sætte sig som syreophobninger i kroppen.

Blodet vil forsøge at regulere syreophobningerne, men kan blodet ikke finde nok base i den mad og drikke vi indtager, da vil blodet tære på vores kalkdepoter i kroppen, da kalken er basedannende og dermed kan bruges til at neutralisere syreophobningerne.

PH værdi

Med andre ord: en overflod af syre tvinger kroppen til at låne mineraler (inkl. kalcium, natrium, kalium og magnesium) fra vitale organer og knogler, for at neutralisere syreophobninger.

Syreophobninger alarmerer alle kroppens funktioner og resulterer i en lang række symptomer. Populært sagt, da har vi at gøre med 7 trin af oversyring. Jo mere sur kroppen er, jo flere syreophobninger, jo større er risikoen for at tiltrække sygdomme.

Kun de færreste af os er fysisk i stand til at udrense alle syreophobninger. Syreaffald cirkulerer rundt i kroppen via blodet og lymfesystemet, indtil den overfyldte nyre skyller det ud. Hvis nyren ikke kan følge med, så lagres syreaffaldet i eksempelvist fedtvævet eller det væske, som kroppen holder tilbage for at kunne pakke syreaffaldet ind, indtil kroppen en dag får tid til at tage sig af det. Syreaffald sætter sig også i de indre organer og hæmmer deres funktioner. Flere organer og især blodet, lungerne og huden er alle med til at udskille affaldsstoffer og opretholde syre/base balancen.

En stor hjælp for kroppen vil være at drikke basisk vand. Alle bør indtage frisk vand dagligt, og her kan man så vælge, at det skal være basisk vand frem for postevand. Det basiske vand vil være med til at neutralisere syren, og dermed hjælpe kroppen til at bevare den rette pH-værdi og syre/base balance.

Tag et kig på din daglige kost og skær ned på eller udryd fødevarer, som fremmer inflammation i kroppen. Det, som øger inflammation, er især sukker og simple kulhydrater, der hurtigt farer ind i cellerne med skyhøj insulintilførsel.

Prøv i en periode på to til tre måneder at skære sukker, slik, kager, kiks og andre sukkerholdige fødevare helt væk. Spis ekstra godt med grøntsager, og gå over til langsom optagelige kulhydrater som fuldkornsprodukter. Hold også lidt igen med kød fra firbenede dyr og spis i stedet fed fisk, kylling og kalkun.

Nu tænker du måske, at det bliver helt umuligt at undvære noget til den søde tand. Det skal du naturligvis heller ikke. Lidt frisk frugt eller bær og honning kan formentlig tilfredsstille den søde sult. Eller lidt god mørk chokolade, mandler og et par stykker tørret frugt kan være et rigtig godt alternativ til en slikpose, når du døjer med inflammation i kroppen.

Det sunde fedt dæmper også inflammation

Når du nu er i gang med at bytte dine fødevarer ud, så tag også et rigtig godt kig på hvilke fedtstoffer, du anvender i din kost. Fedtstoffer, du f.eks. bør holde dig fra, er smørbare blandingsprodukter og billige madolier på lyse flasker. Brug i stedet for god økologisk smør, olivenolie på mørke flasker og en kokosolie.

De gode fedtstoffer tilfører dine cellemembraner god næring til den kommunikation, cellerne udfører for, at du holder dig rask og sund. Tilfører du forarbejdet fedtstoffer, som dine celler ikke kan genkende, så opstår der skrøbelige cellemembraner, og dermed ringe optagelse af vigtige næringsstoffer i cellerne.

Din hjerne består også af en stor mængde fedt, og tilfører du gode fedtsyrer specielt via fisk, så holder du din hjerne klar og funktionsdygtig. Den fede olie fra fisk er et af de fødeemner, der virkelig batter noget i forhold til at holde inflammation nede og dermed også smerterne i skak.

De søde brusende drikke

Mange har fået en vane med at drikke mange liter sodavand i løbet af en uge, ja mange får sågar halve og hele liter om dagen. I sodavand, om det så er den med ægte sukker eller kunstigt sødet, så er det også med til at skubbe til inflammation i den forkerte retning, og ikke mindst så er det rigtig skidt for dine knogler.

Prøv at bytte sodavand ud med vand, og skal det smage af noget, så tilfør lidt citron, lime eller friske mønteblade. Du kan også afkøle en god urtete og nyde den i stedet for sodavand. Og nej, det er ikke det samme, men det vil være rigtig godt som en del af en smertelindrende kost, at droppe det brusende sukkervand til fordel for vand.

Hvad er det lige der sker, når der er inflammation?

Vi skal kunne danne inflammation, men kun når det er nødvendigt f.eks. for at slå vira og bakterier ned og som en del af en helingsproces. Unødig inflammation, f.eks. i tarmens slimhinder, led og muskler eller i vores blodåre og kredsløb pga. af dårlig kost, er ikke noget, vi ønsker, da det giver smerter og sygdom.

Inflammation giver hævelse, varme, rødme og smerte, og når der er brug for det, er det helt fint. Når det er et dagligt bål i kroppen, skaber det ravage og giver de gener, som rigtig mange mennesker forsøger at leve med uden at vide nok om, hvad man selv kan gøre for at dæmpe ilden. Nogle gange er det små ændringer, der gør en stor forskel.

Tag et grundigt kig på det, du putter i munden. Lav evt. en liste over en måneds mad og drikke og sæt så et stort X ved de ting, du kan se, bør ændres til fødevare, som ikke hæver inflammation. F.eks. grøntsager, sunde fedtstoffer, fed fisk, fjerkræ, lidt frugt, mandler, nødder og kerner og lidt god mørk chokolade.

Få lavet hijama hvert 3. måned , og dyrk motion , og spis sundt så skal du nok komme af med dine smerter og sygdomme med et smil 🙂

Det kan være lettere, end du tror at ændre kosten, og når først du mærker en forbedring, så holder du fast i de nye vaner.

 

 

.Abu Yusuf.

www.hijama.dk

 

Afinfo@hijama.dk

Næringsfattig kost øger risikoen for kræft – og særlige næringsstoffer beskytter

Næringsfattig kost øger risikoen for kræftFolk der regelmæssigt spiser en kost, som er fattig på næringsstoffer, har en større risiko for at få kræft. Det fremgår af et fransk studie, som er publiceret i PLOS Medicine. Forskerne foreslår derfor, at fødevarer får mærker, som hjælper forbrugerne til at vælge sundere fødevarer. Her i Norden har vi allerede ”Nøglehulsmærket”, men selvom man følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin og selen, som har flere kræftforebyggende mekanismer.

Hver tredje dansker får kræft, og kurven er ikke knækket. Tværtimod. Da kosten spiller en stor rolle, har britiske sundhedsmyndigheder udviklet et særligt diætindeks (FSAm-NPS), der afspejler fødevarernes mangel på næringsstoffer, og jo højere scoren er, jo lavere er den ernæringsmæssige kvalitet. Mélanie Deschasaux og hendes forskerteam, som er tilknyttet Det Franske Institut for Sundhed og Medicinsk Forskning har i samarbejde med WHO brugt dette system i deres nye studie, og de ser et stort potentiale, som kan fremme sundere valg af fødevarer og reducere risikoen for kræft.

Næringsfattig mad øger risikoen for de fleste kræftformer
Mélanie Deschasaux og hendes forskerteam analyserede data omkring fødevareindtaget og kræfttilfælde fra 471.495 voksne i perioden 1992-2014. Disse data kom fra en større europæisk befolkningsundersøgelse, EPIC, hvor der i den pågældende periode opstod 49.794 tilfælde af kræft – primært i bryst, prostata og tarm.
Forskerne analyserede deltagernes kost efter det særlige diætindeks, FSAm-NPS, for at afsløre eventuelle sammenhænge mellem scoren og risikoen for kræft.
Forskerne fandt, at der var en statistisk sammenhæng mellem en høj score, som indikerede mangel på næringsstoffer, og en højere risiko for brystkræft hos kvinder i overgangsalderen samt kræft i lever, tyktarm, endetarm, mave og lunger.


Studiets resultater havde dog en begrænsning, da der var tale om selvrapporterede fødevareindtag, som ikke altid er helt nøjagtige.
Ikke desto mindre antyder Mélanie Deschasaux og hendes forskerteam, at deres nye undersøgelse er solid nok til at fremme en bedre sundhedspolitik, hvor fødevarer får mærkater, som afspejler deres indhold af næringsstoffer eller mangel på samme.

Nøglehulsmærket er godt – men ikke nok i kræftforebyggelsen
Danmark, Norge og Sverige har i samarbejde indført Nøglehulsmærket, som skal guide forbrugerne i deres valg af sundere fødevarer. Nøglehulsmærket er en frivillig sag, og producenterne skal overholde en række kriterier med hensyn til indholdet. Det er kun fødevarer, som bidrager til en god og varieret kost, som kan blive mærket. Derfor kan slik, is, sodavand, chips og andre usunde fødevarer ikke blive mærket.
Men desværre rammer kræft også mange, der følger de officielle kostanbefalinger og går efter Nøglehulsmærket. I denne forbindelse peger forskningen mest på D-vitamin og selen, som det er svært at få nok af gennem den sunde kost, og som har flere kræftforebyggende egenskaber.

Mangel på D-vitamin øger risikoen for kræft og tidlig død med 30-40 procent
På vore breddegrader er sommersolen den vigtigste kilde til D-vitamin. Men gennem de sidste årtier er mangel blevet mere og mere udbredt på grund af flere indendørs timer, faktorcremer og længere tids brug af kolesterolsænkende medicin. Desuden har ældre, diabetikere og folk, der er mørke i huden, vanskeligere ved at danne D-vitamin.
Et lavt indhold af D-vitamin i blodet øger risikoen for flere kræftformer samt tidlig død med hele 30-40 procent. Det fremgår af en stor dansk undersøgelse, som har været publiceret i det ansete lægetidsskrift British.

Blodets indhold af D-vitamin er afgørende for forebyggelsen
På den anden side kan et højt indhold af D-vitamin i blodet reducerer risikoen for flere kræftformer. Det fremgår af et studie, hvor man har undersøgt en større gruppe voksne japanere. Gennem de sidste årtier har adskillige undersøgelser afsløret D-vitaminets rolle i forebyggelsen af brystkræft, tyktarmskræft og andre kræftformer. Meget tyder desuden på, at vi behøver mere end de officielle anbefalinger, hvis vi ønsker en kræftforebyggende virkning.

Vidste du at kvinder, som udsættes for meget sol og dermed danner mere D-vitamin, har halv så stor risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med dem, som får mindre sol?

Mere D-vitamin end officielle anbefalinger
De officielle anbefalinger, RI, er 5 mikrogram for voksne. Men mange forskere hævder nu, at det reelle behov ligger meget højere, og anbefalingerne svinger fra 30 – 100 mikrogram daglig. Det er let at danne 30-100 mikrogram på en god sommerdag, hvis huden er lys. Da en almindelig sund kost som allerede nævnt kun bidrager med begrænsede mængder D-vitamin, er der brug for tilskud i hele vinterhalvåret og i andre situationer, hvor man ikke selv kan danne nok fra sollyset.
Da D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler og levertran, hvor D-vitaminet er bundet til olie.

D-vitamin kan forebygge kræft gennem følgende mekanismer:
Har indflydelse på mange genaktiviteter
Hæmmer nydannelsen af blodkar i svulster (angiogenese)
Får syge celler til at begå selvmord (apoptose)
Reducerer uhæmmet celledeling og metastaser
Bidrager til et velfungerende immunforsvar, der bør destruere kræftceller
Modvirker lokale inflammationer, som er et fællestræk for mange kræftformer
Selvom vi spiser sundt, kan det være svært at få nok selen
Selen indgår i omkring 30 forskellige selenoproteiner, der blandt andet har betydning for energiomsætningen og som vigtige antioxidanter, der beskytter cellerne mod oxidativ stress og DNA-skader.
Selen findes især i fisk, skaldyr, indmad, æg, mejeriprodukter og paranødder i forskellige organiske forbindelser. Men danske afgrøder er generelt fattige på selen, da jorden er udpint. Vi kan heller ikke få nok selen ved at spise fisk og skaldyr fem dage om ugen. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse.

Tilskud med selengær reducerer kræftdødsfald med 50 procent
Allerede i 1996 dokumenterede den amerikanske kræftforsker, professor Larry Clark i det opsigtsvækkende forsøg, NPC (National Prevention of Cancer), at tilskud med selengær kunne mindske risikoen for flere kræftformer. Blandt de forsøgsdeltagere, der fik selengær, var der nemlig:

58 % færre tilfælde af kræft i tyk- og endetarm
63 % færre tilfælde af kræft i prostata
46 % færre tilfælde af lungekræft
Alt i alt 50 % færre kræftdødsfald
Siden har andre studier vist, at mangel på selen i kosten øger risikoen for flere kræftformer, og at tilskud med selengær reducerer risikoen for flere kræftformer.

Selen reducerer også risiko for brystkræft
Større undersøgelser har afsløret, at forskellen i blodets selenindhold mellem brystkræftpatienter og raske eksisterer længe før, sygdommen viser sig. Denne viden er meget relevant, da kræft ofte er flere år om at udvikle sig.

Tilskud med selenmethionion virker ikke, og forsøg vildleder
I det såkaldte SELECT studie gav man også tilskud med selen samt E-vitamin. Men her var der ingen kræftforebyggende virkning. Det skyldes blandt andet, at forskerne gav selentilskud i form af selenmethionin, der i modsætning til selengær ikke har vist særlige resultater mod kræft. Og desuden var E-vitaminet syntetisk.
Derfor er det misvisende, at henvise til SELECT studiet og bruge det til at fraråde tilskud med selen i kræftforebyggelsen. Man burde derimod oplyse, at tilskud med selenmethionin ikke kan forventes at have nogen effekt, og i stedet anbefale tilskud med selengær.

Selengær beskytter mod kræft i prostata
Ifølge en undersøgelse fra DTU, Danmarks Tekniske universitet, kan en daglig tilførsel på 200 mikrogram selengær sænke risikoen for kræft i prostata. Denne dosis ligger langt over Fødevarestyrelsens anbefalede daglige tilførsel på 55 mikrogram.

Kompensation for dalende selenindtag er nødvendigt i kræftforebyggelsen
Det antages, at omkring 20 procent af den danske befolkning indtager mindre selen end referenceindtaget, RI som er på 55 mikrogram. Men selvom vi får denne mængde daglig, er det alligevel ikke nok til at mætte selenoprotein P, der er en vigtig markør for kroppens selenstatus. For at mætte selenoprotein P skal man have omkring 100 mikrogram selen om dagen, og det er omkring det dobbelte af de officielle anbefalinger.
I forbindelse med tilskud kan det svare sig at vælge selengær, da denne form indeholder flere forskellige selenforbindelser, der har lighed med variationen i selenrig kost.

I kræftforebyggelsen kræver det, at vi får nok selen, så det kan mætte de forskellige selenoproteiner, der har følgende funktioner:
Kraftige antioxidanter, der beskytter cellerne mod frie radikaler
Reparere DNA-skader
Neutraliserer miljøgifte som kviksølv
Hæmmer nydannelsen af blodkar i svulster (angiogenese)
Få syge celler til at begå selvmord (apoptose).
Bidrager til et velfungerende immunforsvar
Modvirker inflammationer
Er amerikanerne længere fremme end os?
I USA er lovgivningen omkring kosttilskud ikke så restriktiv. Selentilskud må for eksempel have følgende anprisning: Selen kan muligvis reducere risikoen for visse kræftformer.

Referencer

Mélanie Deschasaux et al. Nutritional quality of foods as represented by the FSAm-NPS nutrient profiling system underlying the Nutri-Score label and cancer risk in Europe: Results from the EPIC prospective cohort study. PLOS Medicine 2018

Sanjeev Budhathoki et all. Plasma 25-hydroxyvitamin D concentration and subsequent risk of total and site specific cancers in Japanese population: large case-cohort study within Japan Public Helath Center-based Prospective Study cohort. BMJ, 2018

Science News. Higher Vitamin D levels may be linked to lower risk of cancer. ScienceDaily March 2018

Shoaib Afzal et al. Genetically low vitamin D concentration and increased mortality: mendelian randomization analysis in three large cohorts. BMJ 2015

New Links between selenium and cancer prevention. HRB. December 2017

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. JAMA: 1997.

Klein EA et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA 2011.

Schrauzer GN, et al. Selenium in the blood of Japanese and American women with and without breast cancer and fibrocystic disease. Jpn J Cancer res. 1985

http://seleniumfacts.com/selenium-antioxidants-combination-cancer/

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Health. Nutrients 2017

https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/kraeft-i-tal/noglet

Afinfo@hijama.dk

Spis dig til flad mave

 

En flad og flot mave kræver hårdt arbejde, men også den rigtige kost.  Det er muligt for alle at få en flot mave, – men det kommer ikke uden en indsats.

Nogle mennesker lever et liv, der naturligt giver dem en flad og veltrænet mave. Derfor synes det nemt for dem, og det virker som om, at de bare har nogle heldige gener. Men prøv selv at leve efter disse kostråd – du kan nemlig spise dig til en flad og flot mave.

1: Spis ikke hvidt

Forbudt: Sukker, salt, hvedemel, hvide ris, hvid pasta eller kartofler.
Anbefales: Spis grønt, vilde ris, korn- alså langsomme kulhydrater.

2: Spis mindre fed kød

Forbudt: Kød til alle måltider, max. 300 gram om ugen. Du behøver ikke kød hver dag.
Anbefales: Spis i stedet nødder, kerner, bælgfrugter, gode mælkeprodukter med højt proteinindhold og uden laktose.

3: Spis levende og naturligt

Forbudt: Alt mad der er forarbejdet. Alt der er unaturligt og tilsat sødestoffer.
Anbefales: Maden skal smage af det det er, være naturlig, økologisk – prøv at spis maden så rå som muligt.

4: Spis en ting af gangen.

Forbudt: Blande mange forskellige fødevarer i samme måltid. Maven kan ikke finde ud af at det.
Anbefales: Spis enkelt, men ofte.

5: Spis mindst 6 gange om dagen

Gør: 3 store måltider, og minimum 3 små måltider – gerne flere. Spis før du er sulten, stop før du er mæt.
Anbefales: Prop dig ikke med mad og sult dig ikke.

6: Drik masser af vand

Forbudt: Drikke kaffe, the, saftevand eller sodavand når du er tørstig.
Anbefales: Hold styr på at du får drukket mindst 2 liter rent vand om dagen. Hav en drikkedunk, så er det nemt at følge med.

7: Spis med fuld opmærksomhed

Forbudt: Spis ikke mens du ser fjernsyn. Så er du ikke opmærksom på det du spiser, og hvordan det fornemmes i kroppen, og du kommer til at spise for meget.
Anbefales: Anret maden på en tallerken og tag det med til et bord, hvor det eneste du skal er, at spise maden. Smag på maden som var det første gang du smager den. Spis med fuld opmærksomhed på din mad.

8: Lev et aktivt liv

Anbefales: Kosten er 80 % af en flad mave. Motion er de sidste 20 %. Dyrk sport du elsker. Gå 10.000 skridt om dagen. Når du bruger energi på motion, så får du mere energi… Brug din fritid aktiv, mindst en time om dagen.
Ikke: Stillesiddende arbejde, fjernsyn, sofa og computer.

9: Protein slanker

Anbefales: Sørg for at få rigeligt med protein, fra gode kilder som f.eks. skyr, mandler, risprotein, ærteprotein, bønner, bælgfrugter etc.

Forbudt: Lad være med at spise proteinbarer tilsat en masse kunstige tilsætningsstoffer. Lad være med at stole blindt på at det kød du spiser indeholder store mængder sundt protein – vælg vegetabilske kilder primært.

 

Afinfo@hijama.dk

Sig farvel til kemo og skrappe lægemidler – udsult kræftcellerne i stedet! Af Dr. Mark Stengler Uddrag af Natural Healing Encyclopedia Part II Cancer

 

Inden for militæret har en af de gennemgående strategier for nedkæmpelse af fjenden været at afskære forsyningen af fødevarer. Enten overgiver fjenden sig eller har udsigt til at dø af sult. Det viser sig, at det samme koncept gælder for kræftceller. Uden deres energikilde dør de.

Kræftceller har enorm appetit på glukose – et simpelt sukkerstof. Kræftceller har brug for et biprodukt fra omsætningen af glukose for at få energi. Normale celler kan udnytte fedtstoffer som brændstof ud over glukose. I 1924 opdagede den tyske læge, fysiolog og Nobelpris-modtager Otto Warburg, at kræftceller ernæres af sukker-stofskiftet inde i cellerne. Han udgav flere værker om dette koncept, herunder ”The Metabolism of Tumours” – (“Svulsters stofskifte”, red.)

 

“Hønen eller ægget” i kræftdebatten

Den debat har stået på i årevis. På den ene side står argumentet, at det er dette anderledes stofskifte, som ernærer kræftcellerne. På den anden side, at det ændrede stofskifte er et biprodukt af kræften selv. Warburg havde en stærk mistanke om, at netop dette skift i metabolisme var den primære årsag til kræft. Men det blev aldrig accepteret af de medicinske selskaber som en primær årsag til kræft. Desværre hører jeg stadig i dag, at kræftlæger fortæller patienter, at kostændringer har meget lille indvirkning på behandlingen af deres kræftsygdom. Det svarer til, at ofre for blodprop i hjertet får serveret hamburgers under indlæggelsen. Hvor tåbeligt.

Den nyeste forskning afslører, at Warburg havde ret. Et hold forskere fra University of California, Los Angeles (UCLA) og deltagere fra Memorial Sloan-Kettering Cancer Center og Weil-Cornell Medical College har vist, at hvis man fjerner kræftcellers adgang til glukose, så vil de faktisk dø. Når glukosen fjernes, svarer kroppen ved at producere frie radikaler, som ødelægger cellen. (1)

Kan du huske begrebet frie radikaler? Disse molekyler spiller en afgørende rolle i immunforsvarets offensive manøvrer til nedbrydning af infektioner og kræftceller. På den anden side udgør frie radikaler fra forurening, dårlig ernæring og stress en trussel for kroppen og kan bidrage til sygdom. Kroppen må opretholde en balance mellem produktionen af frie radikaler og antioxidanter (såsom C- og E-vitamin, selen og polyfenoler i grøn te), som neutraliserer frie radikaler.

 

Den enkle forbindelse mellem sukker og kræft

Holistiske læger har længe, ligesom jeg selv, anbefalet mennesker med kræft, ligesom dem der ønsker at forebygge kræft ved hjælp af ernæringsrettede tiltag (hvilket alle burde), at begrænse indtaget af hvidt sukker i kosten. Vi ved, at spiser man for mange lette kulhydrater, stiger niveauet af det glukose-transporterende hormon insulin i blodet. Det bidrager til gengæld til inflammation, som er kræftfremmende eller kræftfremkaldende.

Med en befolkning, hvor 2/3 er overvægtige og med en epidemi af diabetes, betyder det, at en stor del af befolkningen går rundt med så høje insulin-niveauer, at det er kræftfremkaldende. Derudover bidrager det høje blodsukker til at hæmme immunforsvaret, fremme svampevækst (en anden potentiel kræft-forårsager) og fremme et miljø i kroppen, hvor kræftceller stortrives.

Hvordan udsulter man så kræftceller, så de nedbryder sig selv? Det er indlysende, at man bør undgå fødevarer med højt sukkerindhold såsom slik (hvis man kan kalde det en fødevare), sodavand, frugtjuice (hvis det drikkes så kun ganske lidt fortyndet med vand), forarbejdede kornprodukter, såsom hvidt brød, kager, kiks, chips, hvide ris og søde sager i almindelighed. Og disse fødevarer er et stort problem for mange amerikanere (og danskere, red.)

 

Fuldkorns-ulven i fåreklæder

Der findes en fødevare, som ernæringsvejledere anbefaler, man indtager for at bekæmpe kræft, sukkersyge og overvægt. Men den barske sandhed er, at det er en ulv i fåreklæder. Jeg taler om fuldkornshvedeprodukter. Jeg ved, hvad du tænker: Fuldkorn indeholder fibre og komplekse kulhydrater, der burde reducere sukkeroptaget og ikke føre til store udsving i blodsukker og insulin-niveau.

Og det var også sandt for 50 år siden. Men i dag er hvedeprodukter så forædlede og/eller genetisk modificerede, at kulhydrat-indholdet har ændret sig og meget hurtigt nedbrydes til glukose.

Lad mig bevise det ved at kigge på det Glykæmiske Indeks (GI) for fuldkornshvede. GI-tallet er udtryk for, hvor meget en fødevare påvirker blodsukker og insulinniveauet. Jo lavere GI jo mindre påvirkning har maden på blodsukker og insulinniveauet.

Du er også nødt til at tage med i betragtning, hvor store mængder der indtages af de pågældende fødevarer (for eksempel har 1 portion mindre påvirkning end 2 portioner). Højeste og værste score har ren glukose med et tal på 100. 150 gram linser har et GI på 29; 2,50 dl appelsinjuice (usødet) scorer 50; 2,50 dl Coca-Cola scorer 63, og 2 skiver fuldkornshvedebrød har et GI på hele 71! (2) Og hvis du kan lide bagels, kan du få helt op til 95. (3)

Pointen er, at du ikke skal narres til at tro, at fuldkorn er superfood. Produkter af hvede giver ikke blot folk hængemave – men de fodrer også kræftcellerne.

 

Begræns kulhydrater for at begrænse kræft

Tyske læger har eksperimenteret med ketogen kost. Det er en meget kulhydrat-begrænset kost, som allerede nu ser ud til at have er vis succes i forhold til apopleksier. Alternative og ernæringsbaserede tilgange til kræftbehandling er relativt normale og mainstream  i Tyskland. Og den tidlige forskning viser visse fordele af denne kulhydrat-begrænsende kost. (4) Men der kræves meget mere forskning, inden denne form for ernæringsterapi kan anbefales til alle kræftpatienter. Ketogen ernæring kræver sundhedsfaglig supervision.

Så Dr. Warburg havde alligevel ret. Hans fremsatte teori om sukker-stofskiftet i kræftceller var måske mangelfuld, men præmissen var korrekt. Jeg anbefaler på det kraftigste, at man begrænser indtaget af hvede og enkle kulhydrater i din kost.

Dette er selvfølgelig endnu vigtigere, hvis du har en aktiv kræftsygdom eller tidligere har haft det. Basér din kost på grøntsager, proteiner fra bønner, nødder og frø (ikke peanuts for de indeholder aflatoxin, som er et potent karcinogen (kræftfremkaldende stof)), fisk og økologisk kød. Begræns indtaget af frugt.

Udsult de kræftceller – lad være med at fodre dem!

 

 

Referencer

1 Graham NA, Tahmasian M, Kohli B, Komisopoulou E, Zhu M, Vivanco I, Teitell MA, Wu H, Ribas A, Lo RS, Mellinghoff 1K, Mischel PS, Graeber TG.

Glucose deprivation activates a metabolic and signaling amplification loop leading to cell death. Mol Syst Biol. 2012 Jun 26;8:589. doi: 10. 1038/msb.2012.20

2 Hard Health Publications. Accessed July 8, 2012 at http://www.health.harvard.edu/newsweek/Glycemic_index_and_glycemic_load_for_100_foods.htm

3 ibid (same reference som foregående)

4 Schmidt M, et al. Effects of a ketogenic diet on the quality of life in 16 patients with advanced cancer: A pilot trial. Nutrition &Metabolism 2011;8:54.

Afinfo@hijama.dk

10 sunde vaner profeten a.s havde

Som muslimer skal vi følge Profeten Muhammed a.s og tage ham som eksempel , for hans daglige vaner har ikke kun haft åndelige fordele, men også fysiske og fysiologiske fordele også. Og det er helt rigtig. Allah siger:
 
“Ja i Profeten Muhammad (fred være med ham), har du et glimrende eksempel til efterfølgelse for ham, der håber på (mødet med) Allah og den yderste dag, og huske Allah meget.”
 
Mange af disse fordele er allerede blevet bekræftet af videnskaben også. Her er nogle af dem.
 
1. Vågn tidligt.
 
Profeten Muhammad a.s sov tidligt og vågnede med Adhan (kald af bøn) i Fajr (morgenbønnen) hver dag. At vågne tidligt er videnskabeligt blevet bevist at det øger produktivitet, samt forbedrer mental sundhed i almindelighed. Vågne tidligt, kan være hårdt, men med små skridt kan man nå langt , selvom det bare er at vågne op 15 minutter tidligere til at starte med, kan du begynde at forbedre din livskvalitet.
 
2. spise mindre:
 
“Adams søn udfylder ikke et fartøj værre end hans mave. Det er tilstrækkeligt, søn af Adam at spise et par bidder for at holde ham i live. Hvis han skal udfylde det, så en tredjedel for sin mad, en tredjedel til sin drink, og en tredjedel til luft. “[2]
 
Denne praksis med at spise mindre for at forhindre sygdom og sygdom blev understreget af profeten Muhammed a.s og nu bakkes kraftigt af videnskaben langt senere. Den islamiske koncept ‘1/3 for din mad, 1/3 til dine væsker, og 1/3 til din ånde’ matcher meget nøje til den japanske “hara Hachi bu ‘konceptet, hvilket betyder spise, indtil du er kun 80% fuld.
 
3. Spise langsomt:
 
Vi ved nu, at det tager vores krop 20 minutter til at sende signaler til vores hjerne, at den er fuld. Langsom spise vil hjælpe dig med at spise mindre mad og forbedre din fordøjelse, og det er en praksis, som Muhammad a.s gjorde.
 
4. Spise sammen.
 
“Spis sammen og ikke hver for sig, til velsignelse er tilknyttet fællesskabet.” [3]
 
Profeten (fred være med ham) understregede dette, og det har vist sig at reducere stress, forbedre familie og romantiske relationer, og opbygge sunde spisevaner hos børn.
 
5. Vand:
 
“Du skal ikke drikke i en slurk ligesom en kamel, men i to eller tre (slurke). Nævn Allahs navn (dvs. sige Bismillah), når du begynder at drikke og prise ham (dvs. siger Al-hamdu lillah), når du er færdig (drikke). “[4]
 
Videnskaben i dag viser, at når en person drikker for meget vand i en kort periode så kan de opleve hovedpine, ubalance i blod elektrolyt niveauer og undertiden svimmelhed . Når du drikker langsomt hjælper du faktisk din krop absorbere væske og få mest gavn ud af det.
 
6. Granatæbler:
 
“Granatæble og dens skorpe styrke fordøjelsen (maven).” [5]
 
Moderne forskning har vist granatæbler at være en af de sundeste fødevarer på planeten. De indeholder mangan, som hjælper i dannelsen af knoglestrukturer under den metaboliske proces, og kalium, som hjælper med at opretholde cellulær funktion og holder en balance i væskeniveauer. De er også potente i flavonoider og polyfenoler, antioxidanter som beskytter kroppen mod hjertesygdomme.
 
7. At faste:
 
“Allahs Sendebud (fred og velsignelser Allah være med ham) var ivrig efter at faste på mandage og torsdage.” [6]
 
“Hvis man faster en del af måneden så fast på den trettende, fjortende og femtende.” [7]
 
De seneste oplysninger viser, at ikke kun den mad, vi spiser, men vores spise tider og mønstre har også en stor indflydelse på vores sundhed. Fasten var en regelmæssig praksis af profeten Muhammed (fred være med ham) liv, ikke bare under ramadanen. Han ville faste hver mandag og torsdag, og også på det 13., 14. og 15. i hver islamisk måned. Dette svarer til den intermitterende fastende praksis, som har vist sig at afbalancere hormon niveauer, forebygge oxidativ stress, og reducere den samlede inflammation. 80 % af vores immunforsvar ligger i tarmen. Når man tænker over det giver det god mening , jo mindre mad du putter i din krop jo mindre skal vores immunforsvar fokuserer på fordøjelse og jo mere kan den fokusere på at helbrede sig selv fra visse lidelser!
 
8. Dadler:
 
“Allahs Sendebud (fred være med ham), spiste friske dadler til at bryde sin faste, før de går til bøn …” [8]
 
Dadler er de perfekte fødevarer for at bryde din faste , da de stabiliserer dit blodsukker, afbalancere blodets elektrolyt niveauer, og hjælpe kick start dit fordøjelsessystem som forberedelse til mad. Dadler var også den mad, Maryam (må Allah være tilfreds med hende) fik at vide at spise i spidsen op til fødslen. Dadler er nu bevist at øge oxytocin produktionen i din krop og fremskynde arbejdskraft.
 
9. Undgå at sove på maven:
 
“Allahs Sendebud (a.s ) kom ud i natten for at tjekke op på sine gæster, og så mig liggende på min mave. Han prikkede mig med sin fod og sagde: “Læg ikke på denne måde, for det er en måde at lægge , som Allah hader.” [9]
 
Som følge af vægten af rygsøjlen, er voksne og selv babyer fortalt ikke at sove på maven af læger, da denne måde af sovende har en alvorlig effekt på de indre organer og rygsøjlen. Rådgive til mødre er ikke at gøre deres børn sove på deres maver.
 
10. Være Aktiv:
 
Opfyldelse tre af de fem søjler i islam kræver, at muslimer være af sund sundhed og fitness; den fem gange bøn i sig selv er en form for motion, der kræver bevægelse af kroppens muskler og led. Et godt helbred er også nødvendigt, hvis du ønsker at faste eller deltage i Hajj pilgrimsfærd. Profeten Muhammad (fred være med ham) opfordres kraftigt til motion og fortalte forældrene til at fremme fysisk aktivitet i deres børn også ved
 
“Lær dine børn svømning, bueskydning og ridning”. I en anden beretning, sagde han, “Praksis bueskydning og ridning.” [10]
 
Referencer
 
[1] Al-Quran 33:21
[2] Al-Tirmidhi & Ibn Majah
[3] Ibn Majah
[4] Al-Tirmidhi
[5] Abu Nuaim | Fortalt af `Ali
[6] Al-Nasaa’i, 2320
[7] Al-Nasaa’i, 2424; Ibn Maajah, 1707; Ahmad, 210
[8] Sunan Abi Dawud, 2356
[9] Al-Tirmidhi, 2798
[10] Sahih Musli
 
Www.hijama.dk