Forsuring af kropsvæskerne fremmer sygdomme

 

Ved kroppens naturlige arbejde vejrtrækning, hjerteslag, muskelbevægelse energiproduktion, hårdt trænning, stress, vrede, angst, frygt osv dannes der hele tiden syre, der afgives til blodet.

Syre base balancen påvirkes i højt grad af den mad og drikke vi indtager og vejret kan også danne syre i kroppen, ex koldt vejr danner syre i kroppen og varmt vejr base.

Når vi indtager syreindholdig fødevarer og væske så prøver kroppen at neutralisere syreindholdet ved at danne basiske stoffer i kroppen. Fremfor alt bruges kalcium, der er oplagret i knogler, led og blodkar. Et konstant syreoverskud, som når man får meget mad med sukker, sodavand og fastfood , kan derfor på længere sigt føre til afkalkning af skelettet så man med tiden kan gigt og knogleskørhed.

Ved sygdom får vi næsten altid syreoverskud (acidose) , hvilket betyder en større eller mindre forsuring. Symtomer på syreoverskud er fx væskeophobninger(ødemer), unormalt lavt blodtryk, søvnløshed, inflammeret led, hård og ildelugtende afføring, problemer med at sluge og følsomme tænder overfor frugt.

Årsagen til forsuringen er nedsat funktion af leveren , nyrerne , hvilket igen kan skyldes syreholdig kost.

Den ph, vi har i de indre væsker afspejler den indre sundhed og påvirker hver enesete celle i kroppen. Jo næremer ph er på 7.35-7,45 , desto højere grad af sundhed og velbefindende har vi , og desto bedre forudsætninger for at modstå akutte infektioner såsom forkølelse, influenza, kroniske sygdomme og enda kræftsygdomme. En forsuring , der står på længe og er blevet kronisk , bevirker, at kropsvæv “ruster” af al den syre, hvilket naturligvis påvirker alle celleaktivititer og funktioner. Forsuringen hæmmer selve livsprocesserne, hvilket kan være grobund for kræft og andre farlige sygdomme.

Syre- base- balancen får for lidt opmærksomhed eller respekt indenfor skolemedicine med tanke på, at forsuring øger risikoen for sygdom.

Den Tyske professor Günther enderleign (1872-1968) var den første forsker af internationalt ry, som placerede hele sygdomsdiagnostikken og terapien indenfor den biologiske livsførelses rammer. Dr. Enderlein mente, at de fleste sygdomme skyldes ophobning af affaldstoffer og forsuring af blodet , hvilket forstyrere kroppens balace og reguleringssystem.

I 1933 publicerede Dr. William Howard Hay en banebrydende bog ”A New Health Era” i hvilken han skriver, at alle sygdomme er forårsaget af selvforgiftning på grund af syreophobninger i kroppen. Det var altså hans opfattelse, at alle sygdomme stammer fra den samme ting, nemlig syreophobninger.

Da den moderne mad i så høj grad skaber ubalance , kan det gå rigtig galt. Ingen biologiske systemer er immune , vi påvirkes alle af , hvad vi putter i munden ” du er hvad du spiser, spiser du junk skrald, så er du skrald, og spiser du rent så bliver du ren”

Forsuring af kroppen fremmer tilvækst af svampe og patogener, hvilket giver grobund for kræft og andre sygdomme. På den måde kan alt komme ud af balance.

Vores kost bør udgør 80% basedannende og 20 % syredannende. Man kan måle sin ph værdi med en indikatorstrimmel og man skal helst måle den før et måltid eller 1 time efter et måltid. Spyttet bør være 6,6-7,2 , mens urinen er mere sur og ligger på 6,4-6,8 man bør foretage flere målinger for at være sikker.

Grundreglen er at alt frugt og grøntsager er basedannende og alt andet er syredannende , så 80 % frugt og grønt og 20 % kød, fisk , osv.

En liste med basedannende mad :

De fleste grøntsager er basedannende og Alger, frugter, bær , hirse, havsalt, urter, urtete, frø (bortset fra sesam), citron, lime, smuttede mandler æblecidereddike, mandler.

Syredannende kost: Kød, fisk, æg, skalddyr, bønner , tofu, solsikeolie, boghvede, hvedemel, sukker , sødemidler stevia, slik , sodavand, nødder ( botset fra mandler), slåen, blommer, rabarber , alkohol.

Blodet i vores krop er designet til at opretholde den rette balance af syre og base. Vores blod er designet til at holde en pH-værdi på 7,365, hvilket er en anelse basisk.

Hvis vi indtager en overdreven mængde af syredannende føde- og drikkevarer, hvis vi er udsat for stress, for lidt/dårlig søvn, forurening, rygning, pesticider osv, så vil kroppen være udsat for et angreb i form af syreoverskud.

Hvis vi ikke indtager nok basisk mad (typisk levende mad såsom frugt, grønt og nødder) eller hvis vi ikke indtager nok basiske drikkevarer, vil syreoverskuddet sætte sig som syreophobninger i kroppen.

Blodet vil forsøge at regulere syreophobningerne, men kan blodet ikke finde nok base i den mad og drikke vi indtager, da vil blodet tære på vores kalkdepoter i kroppen, da kalken er basedannende og dermed kan bruges til at neutralisere syreophobningerne.

PH værdi

Med andre ord: en overflod af syre tvinger kroppen til at låne mineraler (inkl. kalcium, natrium, kalium og magnesium) fra vitale organer og knogler, for at neutralisere syreophobninger.

Syreophobninger alarmerer alle kroppens funktioner og resulterer i en lang række symptomer. Populært sagt, da har vi at gøre med 7 trin af oversyring. Jo mere sur kroppen er, jo flere syreophobninger, jo større er risikoen for at tiltrække sygdomme.

Kun de færreste af os er fysisk i stand til at udrense alle syreophobninger. Syreaffald cirkulerer rundt i kroppen via blodet og lymfesystemet, indtil den overfyldte nyre skyller det ud. Hvis nyren ikke kan følge med, så lagres syreaffaldet i eksempelvist fedtvævet eller det væske, som kroppen holder tilbage for at kunne pakke syreaffaldet ind, indtil kroppen en dag får tid til at tage sig af det. Syreaffald sætter sig også i de indre organer og hæmmer deres funktioner. Flere organer og især blodet, lungerne og huden er alle med til at udskille affaldsstoffer og opretholde syre/base balancen.

En stor hjælp for kroppen vil være at drikke basisk vand. Alle bør indtage frisk vand dagligt, og her kan man så vælge, at det skal være basisk vand frem for postevand. Det basiske vand vil være med til at neutralisere syren, og dermed hjælpe kroppen til at bevare den rette pH-værdi og syre/base balance.

Tag et kig på din daglige kost og skær ned på eller udryd fødevarer, som fremmer inflammation i kroppen. Det, som øger inflammation, er især sukker og simple kulhydrater, der hurtigt farer ind i cellerne med skyhøj insulintilførsel.

Prøv i en periode på to til tre måneder at skære sukker, slik, kager, kiks og andre sukkerholdige fødevare helt væk. Spis ekstra godt med grøntsager, og gå over til langsom optagelige kulhydrater som fuldkornsprodukter. Hold også lidt igen med kød fra firbenede dyr og spis i stedet fed fisk, kylling og kalkun.

Nu tænker du måske, at det bliver helt umuligt at undvære noget til den søde tand. Det skal du naturligvis heller ikke. Lidt frisk frugt eller bær og honning kan formentlig tilfredsstille den søde sult. Eller lidt god mørk chokolade, mandler og et par stykker tørret frugt kan være et rigtig godt alternativ til en slikpose, når du døjer med inflammation i kroppen.

Det sunde fedt dæmper også inflammation

Når du nu er i gang med at bytte dine fødevarer ud, så tag også et rigtig godt kig på hvilke fedtstoffer, du anvender i din kost. Fedtstoffer, du f.eks. bør holde dig fra, er smørbare blandingsprodukter og billige madolier på lyse flasker. Brug i stedet for god økologisk smør, olivenolie på mørke flasker og en kokosolie.

De gode fedtstoffer tilfører dine cellemembraner god næring til den kommunikation, cellerne udfører for, at du holder dig rask og sund. Tilfører du forarbejdet fedtstoffer, som dine celler ikke kan genkende, så opstår der skrøbelige cellemembraner, og dermed ringe optagelse af vigtige næringsstoffer i cellerne.

Din hjerne består også af en stor mængde fedt, og tilfører du gode fedtsyrer specielt via fisk, så holder du din hjerne klar og funktionsdygtig. Den fede olie fra fisk er et af de fødeemner, der virkelig batter noget i forhold til at holde inflammation nede og dermed også smerterne i skak.

De søde brusende drikke

Mange har fået en vane med at drikke mange liter sodavand i løbet af en uge, ja mange får sågar halve og hele liter om dagen. I sodavand, om det så er den med ægte sukker eller kunstigt sødet, så er det også med til at skubbe til inflammation i den forkerte retning, og ikke mindst så er det rigtig skidt for dine knogler.

Prøv at bytte sodavand ud med vand, og skal det smage af noget, så tilfør lidt citron, lime eller friske mønteblade. Du kan også afkøle en god urtete og nyde den i stedet for sodavand. Og nej, det er ikke det samme, men det vil være rigtig godt som en del af en smertelindrende kost, at droppe det brusende sukkervand til fordel for vand.

Hvad er det lige der sker, når der er inflammation?

Vi skal kunne danne inflammation, men kun når det er nødvendigt f.eks. for at slå vira og bakterier ned og som en del af en helingsproces. Unødig inflammation, f.eks. i tarmens slimhinder, led og muskler eller i vores blodåre og kredsløb pga. af dårlig kost, er ikke noget, vi ønsker, da det giver smerter og sygdom.

Inflammation giver hævelse, varme, rødme og smerte, og når der er brug for det, er det helt fint. Når det er et dagligt bål i kroppen, skaber det ravage og giver de gener, som rigtig mange mennesker forsøger at leve med uden at vide nok om, hvad man selv kan gøre for at dæmpe ilden. Nogle gange er det små ændringer, der gør en stor forskel.

Tag et grundigt kig på det, du putter i munden. Lav evt. en liste over en måneds mad og drikke og sæt så et stort X ved de ting, du kan se, bør ændres til fødevare, som ikke hæver inflammation. F.eks. grøntsager, sunde fedtstoffer, fed fisk, fjerkræ, lidt frugt, mandler, nødder og kerner og lidt god mørk chokolade.

Få lavet hijama hvert 3. måned , og dyrk motion , og spis sundt så skal du nok komme af med dine smerter og sygdomme med et smil 

Det kan være lettere, end du tror at ændre kosten, og når først du mærker en forbedring, så holder du fast i de nye vaner.

.Abu Yusuf.

www.hijama.dk