Vitaminer kan nedsætte risiko for bugspytkirtelkræf

Vitaminer kan nedsætte risiko for bugspytkirtelkræf

Vitaminerne D og B12 reducerer forekomsten af denne kræftform “dramatisk”

 

En ny meta-analyse offentliggjort i tidsskriftet Medicine har bekræftet, at vitaminer kan reducere risikoen for kræft i bugspytkirtlen. En af de mest dødelige af alle kræftformer, nemlig kræft i bugspytkirtlen, har en særlig dårlig 5-årig overlevelsesrate på kun 5 procent. Kemoterapibehandlinger har i lang tid ikke forbedret den dystre statistik, så der er et stort behov for nye forebyggende metoder. Det er derfor væsentligt, at den nye metaanalyse har vist, at vitamin D og B12 “dramatisk” kan reducere disse sygdomstilfælde.

 

Meta-undersøgelsen, der er offentliggjort af forskere i Kina, har undersøgt i alt 25 studier. Der har været over 1,2 millioner deltagere fra Nordamerika, Europa, Østasien og Australien. Analyse af dataene viser, at et dagligt indtag af 10 mikrogram D-vitamin reducerer forekomsten af kræft i bugspytkirtlen med 25 procent, mens dagligt indtag af 10 mikrogram B12 reducerer forekomsten med 27 procent. Positive virkninger af andre B-vitaminer samt vitamin A, C, E og K blev også bemærket af forskerne.

En svaghed ved analysen er, at der kun ses på de forebyggende egenskaber af hvert enkelt vitamin. Ifølge Dr. Rath, som denne artikel stammer fra, så vil en meget større effekt kunne opnås ved at kombinere vitaminer og dermed opnå en synergetisk (samvirkende) effekt.

 

 

En undersøgelse offentliggjort i 2005 af forskere fra Dr. Rath Research Institute viste effektiviteten af ​​denne synergetiske tilgang ved at anvende en kombination af C vitamin, aminosyrerne lysin, prolin og arginin og grøn teekstrakt. Forskerne opdagede, at denne gruppe af næringsstoffer, når de blev brugt sammen, var i stand til at reducere væksten af ​​bugspytkirtelceller med 62 procent. Desuden kunne denne kombinationen fuldstændig stoppe udskillelsen af ​​matrixmetalloproteinaser (MMP’er), en type enzym produceret af kræftceller, der gør det muligt for dem at bane sig vej til vævet rundt om en tumor. Alle former for kræft bruger denne specifikke mekanisme for at sprede sig. Derfor, jo flere MMP’er, en cancer producerer, jo mere ondartet er den, og jo kortere er patientens forventede levetid. Ved at blokere MMP-enzymerne og styrke det omgivende væv med den omtalte næringsstofkombination lykkedes det at reducere potentialet for kræftceller fra bugspytkirtlen til at sprede sig med op til 87 procent.

 

Statistikker viser, at omkring 338.000 mennesker blev diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen bare i 2012, og at sygdommen forårsager over 331.000 dødsfald om året. Det gør den til verdens tolvte mest almindelige sygdom og syvende største årsag til kræftdødelighed. Mens den konventionelle medicin tydeligvis ikke har forebygget eller helbredt kræft i bugspytkirtlen, kan det give håb, at der er voksende bevis på, at behandling med næringsstoffer (som vitaminer) er effektiv. Jo tidligere patienter bliver i stand til at udnytte disse sikre og effektive naturlige tilgange, jo flere liv vil blive reddet, og sejr over kræft kan blive en global virkelighed.

Kilde: https://www.dr-rath-foundation.org/2018/04/new-meta-analysis-confirms-vitamins-dramatically-decrease-risk-of-deadly-pancreatic-cancer